
Vikar timelærere (eller lærerstuderende på sidste år) søges til Idrætsakademiet Specialskole
På Idrætsakademiet søger vi timelærere
Vi søger undervisere, der vil indgå i vores professionelle og dynamiske miljø og ligeledes er i stand til at arbejde ud fra vores faglige og pædagogiske metoder.
Du skal kunne varetage specialundervisning, føre eleverne til eksamen og indgå i vores daglige miljøterapi og skabe solide omsorgsfulde relationer til vores elever.
Undervisningen er for nogle elever tilrettelagt meget individuelt, og du skal derfor være stærk i det didaktiske og metodiske arbejde. Desuden fleksibel, omstillingsparat, empatisk og kreativ. Undervisningen skal ofte differentieres og spænde over forskellige faglige niveauer. Dette på vores folkeskoleafdeling og vores STU.
Idrætsakademiet er en virksomhed i stor vækst, som kontinuerligt har fokus på at levere den bedste kvalitet for vores målgruppe.
Forventninger
- Vi forventer, at du er kreativ, iderig, omstillingsparat, fleksibel og samtidig struktureret, ansvarlig, stabil og kan arbejde selvstændigt.
- Vi forventer, at du er en god teamplayer og let at samarbejde med.
- Herudover, at du besidder gode samarbejdsevner, er stærk i relationer og tryghedsskabende. Psykisk robust, omsorgsfuld og stabil.
- Vi forventer, at du vil arbejde med og implementere vores metodiske tilgange med fokus på ligeværd og afstigmatisering.
Du får dette og meget mere:
- Vi tilbyder en alsidig, spændende og udviklende hverdag i et stærkt tværfagligt team bestående af lærere, pædagoger, psykiatere, psykologer og idrætsfagligt personale.
- Et arbejde, der er kendetegnet ved at have kort vej fra tanke til handling, og hvor du har rig mulighed for at byde ind med projekter, aktiviteter, fagligt indhold mv. samt at udvikle faglige og sociale kompetencer sammen med dine kolleger.
- Vi tilbyder morgenmad og frokost på daglig basis samt frugt, kaffe og en velassorteret slikskuffe til sidst på dagen.
- Der afholdes løbende sociale arrangementer for medarbejderne, hvor kun fantasien og planlægningsevnerne sætter grænserne for indholdet.
Indimellem modtager vores elever også hjemmeundervisning, så kørekort er et must.
Vi tilbyder en alsidig, spændende og udviklende hverdag i et stærkt tværfagligt team bestående af lærere, pædagoger, psykiatere, psykologer og idrætsfagligt personale.
Skriftlig ansøgning indeholdende oplysninger om, hvornår du ville kunne arbejde, cv eksamensbeviser samt referencer. Ansøgningen skal sendes via QuickApply-knappen "Ansøg".
Vi afholder løbende samtaler – glæder os til at hører fra dig.
Spørgsmål til stillingen kan sendes til: administration@iua.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.