
Ordrebehandler eller lignende søges til Produktionsteknisk Afdeling
Er du energisk, grundig og mødestabil – og har du flair for detaljer ...
Så er det måske lige dig, vi leder efter!
Linatex A/S i Herlev er på udkig efter en ny medarbejder til vores team inden for produktionsteknisk ordremodtagelse. Vi værdsætter en teknisk baggrund og en passion for kundeservice, samt evnen til at få forskellige opgaver til at harmonere. Du vil få en bred kontaktflade med kunder og underleverandører både i Danmark og internationalt.
Hos Linatex lægger vi stor vægt på fællesskab og godt samarbejde. Vores afdelinger på tværs er præget af en uhøjtidelig tone, hvor der er plads til både humor og godt kollegaskab. Vi løfter i flok og hjælper altid hinanden. Hos os er alle – uden undtagelse – vigtige nøglepersoner, der gør en forskel i det daglige.
Dine ansvarsområder:
- Behandle kundeforespørgsler
- Udarbejde tilbud
- Registrere ordrer og sende ordrebekræftelser
- Indhente tilbud fra leverandører
- Oprette varenumre
- Besvare kundernes henvendelser via telefon og e-mail
Vi ser gerne, at du:
- Er serviceminded
- Kan læse og forstå tekniske tegninger
- Behersker engelsk og gerne tysk
- Besidder data disciplin
- Er selvstændig og i stand til at håndtere flere opgaver på én gang
- Er engageret, positiv og en god kollega
Vi tilbyder:
- Et afvekslende job med høj grad af selvstændighed
- Et uformelt og støttende arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger
- Pensionsordning
- Frugtordning
Arbejdstid: Mandag-torsdag: 07:45–16:00, fredag: 07:30-14:00
Vi er ca. 30 medarbejdere i virksomheden hvoraf 17 medarbejdere er i produktionen.
Linatex A/S – Smedeholm 3-5, 2730 Herlev – 43 53 88 44 – www.linatex.dk
Ansøgning sendes hurtigst muligt til:
Peter Bagge
Produktionschef
+45 4414 0978
pba@linatex.dk
Siden grundlæggelsen i 1951 har Linatex leveret løsninger i teknisk plast og gummi til industrien både som bearbejdede emner/komponenter på CNC maskiner, og som halvfabrikata (plader, stænger og rør m.m.).