
Enterprise Arkitekt
På vegne af vores kunde, Conscia, søger vi en erfaren Enterprise Arkitekt, der vil få en helt central rolle i at sikre alignment og governance på tværs af virksomhedens software suite.
Om Conscia
Conscia er en international virksomhed med mere end 1.100 medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland, UK og Slovenien. De er førende inden for netværk, datacenter, cloud, sikkerhed og mobilitet – og har opbygget en stærk kultur, hvor dyb teknisk viden, høj faglighed og stærkt samarbejde er i fokus.
I 2023 blev Conscia Danmark kåret som en af landets bedste IT-arbejdspladser, og virksomheden har en tydelig ambition om at tiltrække og udvikle de dygtigste specialister inden for IT-infrastruktur og software.
Rollen som Enterprise Arkitekt
Du får et strategisk og styrende ansvar for at etablere og implementere governance på tværs af Conscia’s softwareudvikling. Du bliver den, der definerer de overordnede arkitekturprincipper og "guard rails", som sikrer, at virksomhedens software udvikles på en ensartet, sikker og skalerbar måde – uanset hvilken teknologistak der arbejdes i.
Du vil arbejde tæt sammen med både forretningen og udviklingsteams på tværs af organisationen, og sikre at komplekse forretningskrav og Non-Functional Requirements bliver oversat til arkitektur, standarder og processer, der skaber værdi på tværs.
Dine ansvarsområder:
- Sikre alignment og implementering af governance på tværs af Conscia’s software suite
- Udvikle og kommunikere en samlet arkitekturvision i tråd med virksomhedens strategi
- Definere arkitekturprincipper og guidelines, der kan anvendes på tværs af teknologistakke (.NET, Python, Java m.fl.)
- Drive adoption af Application Lifecycle Management-principper (CI/CD, IaC, teknisk gældshåndtering)
- Designe og dokumentere referencearkitekturer, der omsætter forretningsbehov og NFRs til konkrete løsninger
- Understøtte integration og samspil mellem systemer gennem Enterprise Integration Patterns
- Dokumentere softwarearkitektur (UML, C4, ArchiMate) og sikre transparens på tværs af organisationen
- Være sparringspartner og mentor for udviklingsteams og sikre, at retningslinjer følges i praksis
Din profil
Vi søger en arkitekt, der trives med at skabe struktur, governance og alignment i komplekse softwarelandskaber. Du er konceptuel og strategisk, men samtidig i stand til at oversætte arkitekturprincipper til konkrete rammer, som udviklingsteams kan arbejde efter.
Teknisk erfaring (gerne flere af nedenstående):
- .NET, Python eller Java
- Angular
- SQL Server / Azure SQL
- Auth0 eller tilsvarende Identity Management
- Azure Cloud Services
- Containerteknologier (Docker, Kubernetes)
- Enterprise Integration Patterns, SOA, DDD
Personlige kompetencer:
- Evne til at skabe fælles retning og governance på tværs af teams
- Konceptuel og analytisk – kan se helheder og bygge rammer omkring dem
- Stærk kommunikator – både teknisk og forretningsmæssigt
- Naturlig mentor og sparringspartner
- Du forstår og taler både dansk og engelsk
Hvorfor Conscia?
Conscia tilbyder et internationalt miljø, hvor du bliver en del af et Network of Knowledge med fokus på innovation, samarbejde og høj faglighed, og hvor der er god mulighed for løbende kompetenceudvikling. Du får desuden en central rolle i at skabe governance og alignment i en ambitiøs softwareorganisation. Du bliver en del af en kultur præget af frihed, indflydelse og tillidsbaseret ledelse, baseret på en flad struktur, hvor dine ideer bliver hørt.
Interesseret?
Rekrutteringen varetages af Treschow & Son - ring til Camilla Treschow, hvis du vil vide mere om stillingen, eller send dit CV på cts@treschowson.com - +45 41 27 12 57.