
Billetlugen søger en passioneret og erfaren ”hands-on” Sales Manager
Europas førende udbyder af billetløsninger søger en Sales Manager, som vil være med til at sikre fortsat vækst i Danmark og videreudvikle markedets stærkeste partnerskaber til live events og kulturoplevelser.
Om stillingen
Som Sales Manager hos Billetlugen får du en central rolle i vores videre vækst i Danmark. Dit primære ansvar vil være videreudvikling af vores kundeportefølje igennem opsøgende nysalg inden for oplevelses- og kulturbranchen samt pleje af relationer til eksisterende kunder.
Er du en resultatorienteret, hands-on og positiv teamspiller, som vil være en pålidelig sparringspartner for vores samarbejdspartnere indenfor kultur, sport og live oplevelser, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Primære opgaver og ansvarsområder:
- Udarbejdelse af og opfølgning på salgsplaner, så du og teamet når målsætningerne
- Etablering af en stærk ”pipeline” af potentielle nye kunder
- Fastholdelse af eksisterende kunderelationer til større venues og arrangører af koncerter, festivaler og events i Danmark
- Selvstændig håndtering af salgsprocesser, fra indledende dialog til underskrevet kontrakt
- Tæt og positivt samarbejde med Billetlugens specialister og ledelse for at sikre den rigtige løsning til kunden
- Ansvar for B2B kommunikation – SoMe kanaler, B2B site og CRM
- Kommercielle forhandlinger
- Personaleledelse for mindre salgsteam
Kvalifikationer:
Med udgangspunkt i vores værdier Tillid, Ambition og Passion, er det helt afgørende, at du med dit positive drive kan skabe et godt samarbejde både internt i hele organisationen, men også eksternt med vores mange partnere samtidig med, at du er struktureret og har en hands-on tilgang til opgaverne.
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:
- Du er sælger dybt i dit DNA og motiveres af at skabe dine egne resultater igennem daglig kontakt med kunder og opsøgende kundedialoger.
- Du er dygtig til at afdække kundens individuelle behov og omforme dem til løsninger mht. services, tekniske løsninger og kommercielle vilkår.
- Du har dokumenteret erfaring med salgsledelse og gode resultater fra planlægning, som gør at både du og dit team når jeres mål
- Du har en stærk kommerciel forståelse og er dygtig til at forhandle, så du kan balancere indtjening med ressourcetræk til værdiskabende forretning for alle parter.
- Erfaring med og passion for løsningssalg af it- og serviceløsninger – gerne inden for underholdning- og billetsystemer eller beslægtede brancher.
- Lærenem og nysgerrig på it- og datadrevne løsninger – du kan hurtigt lære nye systemer. Ja, du er faktisk vild med it-systemer og features.
- Gode præsentationsevner – både at lave og holde dem (på dansk og engelsk).
- Det vigtigste er din personlighed, som rummer stort drive og gode samarbejdsevner internt og eksternt.
- Du skriver fejlfrit dansk og taler samt skriver engelsk på højt niveau.
Det er en stor fordel, hvis:
- Du har erfaring med Salesforce, men som minimum et andet CRM-system til salgsplanlægning og -opfølgning.
- Du har et godt netværk inden for branchen, hvor du er respekteret og velanset.
- En uddannelse på min. bachelorniveau
- Derudover må du gerne have erfaring med udbud/større aftaler med fx musikhuse og teatre.
Udover et spændende og inspirerende arbejdsmiljø, kan vi tilbyde dig:
- En lederstilling på vores moderne kontor midt i Carlsberg Byen.
- Samarbejde med passionerede, skandinaviske kollegaer i Europas førende billet- og underholdningsvirksomhed.
- Et stimulerende og godt arbejdsmiljø med høj faglig kompetence.
- Mulighed for at arbejde med lancering og salg af et spændende og innovativt billetsystem og services i verdensklasse.
- Løn efter kvalifikationer.
- God pensionsordning og helbredsforsikring.
- Sociale arrangementer.
- Sund og varieret frokostordning og frugt.
- En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og med en fri omgangstone.
Om Billetlugen
Billetlugen er en del af Eventim Scandinavia og CTS Eventim, der er Europas største billet- og live underholdningsselskab. Vi har kollegaer i mere end 25 lande og vores samarbejdspartnere spænder fra festivaler, venues, til koncert- og eventarrangører. Hos Billetlugen og Eventim er vi fx med til at sælge og markedsføre koncerter med artister som Ed Sheeran, sport fra OL og EM i håndbold til speedway i Vojens, oplevelser i Tivoli, K.B. Hallen, VEGA, Bremen, Hotel Cecil, Loppen og Skråen i Aalborg samt de helt unge, men store talenter fra Eventyrteatret.
Vi udbyder markedets stærkeste løsninger til at understøtte markedsføring og billetsalg med billetsystemer og marketingkanaler, systemsupport og kundeservice, der er optimeret til vores samarbejdspartneres aktuelle behov.
Billetlugens moderselskab CTS Eventim har været børsnoteret siden 2000, og havde i 2024 en omsætning på 2,8 mia. euro. Vi har mere end 5.000 kollegaer på verdensplan.
Se mere om Billetlugen her.
Vi glæder os til at høre fra dig, og du kan sende din ansøgning til HR Manager, Jennifer Christensen på HR@eventimscandinavia.com.