
Ejendomsadministrator – Trainee
Er du klar til at kickstarte din karriere inden for ejendomsadministration – og ved du, at det er den vej, du vil gå?
Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye trainee hos Real Administration!
Som trainee hos os bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor du bliver introduceret til:
- Daglig administration af bolig- og erhvervsudlejningsejendomme
- Kommunikation med udlejere, beboere og viceværter
- Økonomistyring og budgetter
- Juridiske forhold
Vi sørger for en grundig oplæring, og du vil få både ansvar og støtte undervejs.
Vi tilbyder endvidere muligheden for at blive uddannet til Ejendomsadministrator EA, som er en diplomuddannelse målrettet ejendomsbranchen.
Velkommen til Real Administration
store nok til at være ambitiøse – og små nok til at være nærværende
Real Administration er et jordnært ejendomsadministrationshus, der styrer mere end 140 ejendomme og 4.500 enheder i en blanding af boligudlejning, erhverv, andels- og ejerboliger mv.
Vi ligger centralt på Ro’s Torv i Roskilde – i et kontor med godt lys, god kaffe og god stemning.
Mød dine nye kolleger
Din hverdag får du i vores åbne kontormiljø. Her sidder vores 12 dygtige kolleger, der bl.a. tæller vores 3 regnskabsmedarbejdere, vores ejendomsadministratorer og vores administrationschef Anja.
Her er ikke noget skjult hierarki – vi er i øjenhøjde, og vi vil hinanden det godt. Det mærker du allerede på din første dag.
Hvem er du?
Du er ikke i tvivl: Du vil være ejendomsadministrator.
Du er nysgerrig, struktureret og trives med både tal og mennesker. Og så passer du ind i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og griner sammen.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelsesbaggrund (fx finansøkonom, finansbachelor, ejendomsadministratoruddannelsen eller lignende)
- Har lyst til at lære – og til at bidrage
- Kommunikerer klart og venligt – både skriftligt og mundtligt
- Har en god portion gåpåmod og kan holde hovedet koldt i travle perioder
Et roligt og nærværende arbejdsmiljø
Du bliver en del af et rart arbejdsmiljø, hvor vi kommer hinanden ved og har det sjovt sammen. Her er plads til gode (og dårlige) vittigheder hen over skrivebordet, og vi er gode til at spørge ind til hinanden.
Vi er ret forskellige – og det giver en god synergi. Det betyder også, at vi er rummelige og at her er plads til dig, som du er.
Du får indflydelse på dine arbejdstider, som du fastlægger i samarbejde med Anja.
Vores kontor ligger tæt på togstation, motorvej – og kommer du i bil, så betaler vi din parkering i parkeringskælderen. Sidst, men ikke mindst, tilbyder vi betalt internet derhjemme.
Er du vores nye kollega?
Så send os din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte administrationschef Anja Pettersson på 88 77 09 23.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.