Ledestjernen Stu og Botilbud ApS
Haslev

Pedel

Arbejdssted: Ledestjernen STU, Gamle By 3, 4690 Haslev
Ansættelse: Fuld tid – til besættelse snarest muligt og efter aftale

Om Ledestjernen

Ledestjernen er en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og et socialt bo-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud for unge, der har brug for en alternativ vej ind i voksenlivet. Vi driver både skole, botilbud, beskæftigelses- og aktivitetstilbud og lægger vægt på at skabe trygge rammer, hvor de unge kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Du kan læse mere om os på www.ledestjernenstu.dk.

Om stillingen

Som pedel på Ledestjernen får du en alsidig hverdag, hvor du har ansvar for drift, vedligeholdelse og praktiske opgaver på tværs af vores bygninger, udendørsarealer og faciliteter. Du vil indgå i et tæt samarbejde med skolens ledelse og medarbejdere – og samtidig være en synlig og vigtig del af hverdagen for vores unge.

Du får en erfaren og alsidig pedelkollega, som vil koordinere dine arbejdsopgaver i samarbejde med dig. Du får egen arbejdsbil, som kan bruges i arbejdstiden.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Almindelig bygningsdrift og vedligeholdelse
  • Håndtering af mindre reparationer og tilsyn med tekniske installationer
  • Pasning af grønne arealer og udendørsfaciliteter
  • Indkøb og koordinering af eksterne håndværkere ved større opgaver
  • Praktiske ad hoc-opgaver til støtte for skolens drift og arrangementer

Vi søger en pedel, der:

  • Har praktisk håndelag og gerne erfaring med pedelarbejde, byggeri, håndværk eller lignende
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er fleksibel, løsningsorienteret og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver
  • Har lyst til at være en del af et miljø, hvor der også er tæt kontakt til unge med særlige behov
  • Har kørekort (B)

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret stilling med stort ansvar
  • En arbejdsplads præget af udvikling, tværfagligt samarbejde og høj faglighed
  • Et godt kollegialt fællesskab, hvor humor, engagement og respekt er en del af hverdagen
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via nedenstående ansøgningsknap. Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Paw Jensen på 22 38 35 45.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.