Elcor A/S
Sønderborg

Projektassistent - vær med til at skabe de bedste eltavler

Har du et naturligt overblik, stærke administrative evner, og trives du i en central rolle, hvor du hjælper projektledelsen med at skabe de bedste el-tavleprojekter? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Projektassistent.

Om stillingen

Som Projektassistent bliver du en vigtig del af vores projektteam, hvor du bidrager til at sikre fremdrift i projekterne. Du arbejder tæt sammen med projektledere, produktion og kunder og understøtter processerne med administration, koordinering og dokumentation.

Hverdagen er dynamisk, og tingene går ikke altid snorlige. Derfor er det vigtigt, at du trives med at tage hurtige beslutninger, når det kræves, og at du kan tilpasse dig skiftende behov uden at miste overblikket.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Håndtering af kundereklamationer (IPV)
  • Klargøre produktionsmapper og administrere projektmateriale
  • Fakturering og håndtering af interne koncernfakturaer
  • Indkøbsopfølgning: Sikre, at materialer er til rådighed til tiden, så projekterne kan forløbe uden afbrydelser
  • Salgsstøtte, ordrebehandling og fakturering
  • Udarbejde samlevejledninger til SMART Production produkter
  • Understøtte dokumentstyring og arkivering
  • Koordinere rejseplaner, booke møder og håndtere mødeindkaldelser og referater
  • Vedligeholde varekort og produktdata samt understøtte dokumentstyring og arkivering

Vi forestiller os, at du:

  • Har en veludviklet evne til at skabe struktur og overblik i komplekse opgaver
  • Er en stærk formidler på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt
  • Trives i samarbejde på tværs af organisationen og kan koordinere mange interessenter
  • Er fortrolig med Office-pakken, særligt Excel og PowerPoint
  • Har en proaktiv og fleksibel tilgang, hvor du bidrager med løsninger og hjælper projekterne fremad

Vi rekrutterer med respekt for mangfoldighed. Hos Elcor er vi dedikerede til at sikre en åben og meritbaseret rekrutteringsproces. Vi anvender et ikke-diskriminerende sprog i vores jobopslag og vurderer alle kandidater ud fra deres kompetencer og erfaring – uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller andre personlige forhold. Vores mål er at tiltrække de bedst kvalificerede kandidater og skabe en arbejdsplads, hvor mangfoldighed betragtes som en styrke.

Det kan vi tilbyde dig

Hos os får du en nøgleposition i en ambitiøs og udviklingsorienteret virksomhed, hvor du kan sætte dit præg på processer og arbejdsgange. Du bliver en del af et åbent og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring

Læs mere her

Send din ansøgning

Send din ansøgning og dit CV snarest muligt ved at klikke på "Ansøg". Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Valentin Sørensen, Department Manager på 2780 9581. Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer dig derfor til at søge snarest muligt.


Om Elcor

Vær med til at forme fremtiden i vores koncern, der er ejet af kapitalfonden Axcel. Med mere end 1.000 kolleger på kontorer og fabrikker i Danmark og i udlandet er vi dedikeret til bæredygtighed, grøn omstilling og digitalisering/AI.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.