Selvejende Institution Hvidovre Privatskole
Hvidovre

Kan du få matematikken til at give mening i hverdagen?

Hvidovre Privatskole søger engageret matematiklærer til mellemtrinnet

Brænder du for at gøre matematik til et levende og spændende fag, hvor eleverne ser sammenhængen mellem teori og virkelighed? Så er du måske den lærer, vi leder efter.

På Hvidovre Privatskole søger vi en dygtig og engageret lærer, der kan undervise i matematik på mellemtrinnet. Vi leder efter dig, der ikke bare kan gøre matematikken spændende, men også formår at skabe tydelige rammer, gode relationer og et trygt læringsmiljø, hvor eleverne trives og udvikler sig fagligt såvel som personligt.

Vi forventer, at du:

  • Har en stærk passion for matematik og glæden ved at udforske tal, mønstre og problemløsning sammen med eleverne.
  • Kan undervise differentieret og skabe trygge rammer, hvor alle elever oplever succes.
  • Formår at skabe stærke relationer til eleverne og motiverer gennem nærvær og engagement.
  • Brænder for læring og udvikling – både din egen og elevernes.
  • Er en engageret og positiv kollega, der bidrager aktivt til samarbejdet i teamet.
  • Er uddannet lærer eller har tilsvarende kvalifikationer.

Vi tilbyder:

  • En skole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger, der samarbejder tæt på tværs af fag og årgange.
  • Et stærkt værdigrundlag med fokus på elevens udvikling både fagligt, socialt og personligt.
  • Rammer, hvor du får mulighed for at bringe dine ideer i spil og præge undervisningen.
  • En hverdag med både faglig fordybelse, godt humør og plads til kreative løsninger.

Praktisk:

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 22. oktober i tidsrummet 14-19. Vi læser indkomne ansøgninger løbende. Send din ansøgning allerede nu. Yderligere oplysninger kan fås hos skoleleder Anders Horn på tlf. 5555 2650.

Ansøgning:

Ansøgning med relevante bilag sendes via QuickApply-knappen "Ansøg" senest søndag d. 19. oktober.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn i henhold til gældende overenskomst.


Om os:

Hvidovre Privatskole er en tosporet skole med 449 elever fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Skolen blev grundlagt i 2015 og er i rivende udvikling med stigende tilgang af elever. Vi lægger vægt på trivsel, forpligtende fællesskaber og høje faglige ambitioner.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.