Skærbækcentret
Skærbæk

Afdelingsleder til Service & Teknik

Skærbækcentret – tæt ved Rømø, mellem Ribe og Tønder

Vil du være med til at holde “Danmarks hyggeligste feriecenter” kørende – og stå i spidsen for et serviceteam, der sikrer, at vores gæster og brugere altid møder et hus i topform?

Vi søger en afdelingsleder til Service & Teknik, der både deltager aktivt i driften og samtidig driver planlægning, trivsel og koordinering i afdelingen.

Om jobbet

Som afdelingsleder bliver du daglig drivkraft i et dedikeret team, der varetager:

  • Vedligeholdelse og reparationer i centret og vores 100 feriehuse
  • Opstilling og nedtagning i forbindelse med arrangementer, konferencer og sport
  • Teknik og anlæg – fra AV-udstyr til adgangskontrol og CTS
  • Forefaldende serviceopgaver, som får huset til at fungere 365 dage om året.

Du vil selv være en aktiv del af driften, men også bruge en del af tiden på at planlægge, koordinere og udvikle serviceområdet.

Dine ansvarsområder

  • Ledelse & trivsel: Lede serviceteamet i dagligdagen, afholde afdelingsmøder og arbejde med trivsel og samarbejde.
  • Vagtplan & overblik: Udarbejde vagtplaner og sikre bemanding i forhold til sæson og arrangementsprogram.
  • Koordinering på tværs: Samarbejde tæt med de øvrige afdelingsledere (køkken, café, reception, servering, rengøring) for at sikre smidige forløb.
  • Drift & vedligehold: Udføre og prioritere håndværksmæssige opgaver samt sikre, at bygninger, feriehusene og faciliteterne altid fremstår i god stand.
  • Eksterne samarbejdspartnere: Koordinere med håndværkere, teknikere og leverandører og følge op på serviceaftaler.

Din profil

  • Du har en håndværksmæssig baggrund (fx tømrer, VVS, elektriker, ejendomsservicetekniker) og solid erfaring med drift/vedligehold.
  • Du har gerne erfaring som leder eller teamkoordinator i et teknisk/servicepræget miljø.
  • Du kan bevare overblikket og prioritere, også når flere opgaver kalder på én gang.
  • Du har lyst til at være hands-on og selv tage del i det praktiske arbejde.
  • Du er en tydelig og ordentlig kommunikator, som motiverer dit team.
  • Du er fleksibel og indstillet på weekendarbejde og aftenvagter kan forekomme i forbindelse med arrangementer.
  • Du har kørekort B og basale IT-kundskaber.

Vi tilbyder

  • En central rolle i et hus med høj puls, hvor ingen dage er ens.
  • Et stærkt team og gode kolleger på tværs af afdelinger.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling – fx kurser og certifikater.
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsordning og personalegoder.
  • Et arbejdsmiljø præget af engagement og sammenhold.

Er du klar til næste skridt

Så registrér dit CV og en kortfattet ansøgning via ansøgningslinket. Vi holder løbende samtaler og ønsker os, at vores nye kollega kan starte i løbet af efteråret.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Bjarne Buthler på

+45 23349702.


Om Skærbækcentret

Skærbækcentret er “Danmarks hyggeligste feriecenter” – et moderne aktivitets- og kulturhus med 100 feriehuse, Caféen, svømmehal, bowlingbaner, aktivitetshaller, fitnesscenter, Kunstnerhuset og ikke mindst faciliteter til sport, kurser og konferencer.

Vi har åbent 365 dage om året og byder årligt mere end 500.000 gæster velkommen – heraf ca. 80.000 overnattende gæster i feriehusene.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.