Pka Ejendomme P/S
Skovlunde

Regnskabsassistent med lønerfaring

Har du styr på både bogholderi og løn?
PKA Ejendomme søger en regnskabsassistent, der kan tage ansvaret for både bogholderi og lønadministration.

PKA Ejendomme blev etableret i 2023 for at drive og optimere PKA’s ejendomsportefølje, der omfatter mere end 200 ejendomme i Danmark. Vi er derfor på en spændende udviklingsrejse, hvor vi bygger platformen fra bunden. Som en del af vores dynamiske og ambitiøse organisation får du en central rolle i opbygningen af vores bogholderifunktion og lønadministration, der indtil videre har været outsourcet til en ekstern samarbejdspartner.

Vi er lidt over 130 gode kollegaer fordelt i hele landet, og teamet vokser løbende. Din base vil være på vores hovedkontor i Skovlunde.

Bliv en del af et stærkt økonomiteam
Er du struktureret, detaljeorienteret og har du passion for tal og økonomi? Vi søger en engageret regnskabsassistent, der vil være med til at sikre en professionel og effektiv økonomifunktion. Du bliver en del af et dynamisk team på fire, hvor der er højt til loftet og gode muligheder for personlig og faglig udvikling, da det er en nyoprettet stilling med mulighed for eget præg.

Dine arbejdsopgaver
Du får en alsidig hverdag med ansvar for mange af de praktiske og administrative opgaver, der knytter sig til bogholderi og regnskab. Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Lønkørsel og indberetning til SKAT for alle selskabets pt. ca. 130 medarbejdere
  • Daglig bogføring og løbende afstemning af konti
  • Håndtering af kreditor- og debitorbogholderi
  • Momsafregning
  • Deltagelse i måneds- og årsafslutning og klargøring af materiale til revisor
  • Øvrige ad hoc-opgaver inden for økonomi, løn og administration

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har praktisk erfaring med lønsystemer, samt bogholderi og regnskab i bred forstand, og som trives med at arbejde selvstændigt og struktureret. Du har øje for detaljen og bidrager til, at økonomifunktionen altid forløber gnidningsfrit. Så kan du se dig selv i følgende:

  • Har erfaring med bogholderi og regnskab – gerne fra en lignende stilling
  • Er rutineret bruger af økonomisystemer (f.eks. Uniconta, e-conomic eller lignende)
  • Har kendskab til gældende regnskabs- og momsregler
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er serviceminded og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø. Du får gode udviklingsmuligheder og mulighed for at præge din egen rolle. Så det vi kan tilbyde er:

  • Et uformelt og godt arbejdsmiljø med højt til loftet
  • Gode udviklingsmuligheder og mulighed for at præge din egen rolle
  • Dygtige kollegaer og masser af muligheder for sparring
  • Løn efter kvalifikationer

Sådan søger du
Send din ansøgning og CV til job@pka-ejendomme.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance Manager Kasper Larsen på 21 61 04 49. Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at søge.

Vi elsker mursten og mennesker

Vores fundament er støbt af mursten og mennesker, som efterlever vores værdier og brænder for at skabe den gode lejeroplevelse. Vi er drevet af ambitionen om at lave gode værditilbud i form af tidssvarende og bæredygtige bolig- og lokaleløsninger til vores kunder, og vi ønsker at tiltrække og fastholde kolleger, der deler den ambition.

Faglighed

Hos PKA Ejendomme kan du blive en del af en organisation med kritisk masse, og hvor du vil omgås af høj faglighed og professionalisme. Vi forventer, at den enkelte tager initiativ og ansvar, samt evner at træffe beslutninger på baggrund af indsigt og fakta – med kunden i fokus.

Fælles mål

Vi er opmærksomme på, at vi skal være agile som team og kunne opretholde og anerkende nye idéer og kreativitet i løsninger. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem den enkeltes indsats og med teamets hjælp. Vi er og ønsker at være en organisation, hvor der er rart at være. Du kan læse mere om vores værdier og kultur her.


Om PKA Ejendomme

PKA Ejendomme er ejendomsselskab for PKA og vil fremover levere aktiv og professionel forvaltning af pensionskassernes ejendomme. Med PKA Ejendomme skal vi tættere på ejendommene, og vi får derfor mulighed for at være i stand til bedre at kunne styre den strategiske udvikling i porteføljen. Vi ønsker at skabe en organisation, der tænker og agerer som ét team. En organisation, hvor den enkelte kan og skal tage et selvstændigt ansvar og initiativ – og har evnerne til at træffe beslutninger. Vi skal være en organisation, hvor fagligheden er i top, og hvor kollegerne aktivt inspireres af hinandens forskelligheder og kompetencer.