Ørbæk Køleteknik ApS
Hvidovre
HR-Afdelingen recruiting on behalf of Ørbæk Køleteknik ApS

Servicekoordinator

Ørbæk Køleteknik søger lige nu en Servicekoordinator til vores kontor i Hvidovre.

Vi udvider vores team og søger derfor endnu en dygtig kollega.

Trivsel på arbejdspladsen er vigtig for os. Vi arbejder alle professionelt, vi er gode sammen, og vi smiler altid i hverdagen. Vi gør os umage for at skabe gode relationer mod vores kunder. Vi har gode arbejdsvilkår, og vi tilbyder en god lønpakke, der tager højde for dine kvalifikationer.

Som person har du et stort overblik, du trives med at få noget for hånden, og du er omstillingsparat. Endvidere er du dygtig til at tale med kunder og yde kundeservice på højt niveau. Vi tror på, at den gode kontakt og koordination med dine kolleger sikrer en god kundeoplevelse? Som nøgleperson, er du centrum for at sikre en smidig og god hverdag for dine kolleger.

Hos os, er din rolle et vigtigt bindeled mellem kunder, serviceteknikere, lager, indkøb og økonomi.

Dine primære og vigtigste opgaver vil være:

  • Planlægge/omlægge servicebesøg, akutte kald og forebyggende eftersyn. Optimere ruter, kalendere og vagtlister.
  • Tage imod opkald og mails, kvalificere henvendelser, booke tider og give statusopdateringer.
  • Oprette sager i Ordrestyringssystem, vedligeholdelse af stamdata, koordinere med teknikere og sikre rettidig sagsafslutning.
  • Vedligeholde aftaler, styre eftersynsprogrammer, overvåge responstider og opfølge på aftalte leverancer.
  • Sikre komplette servicerapporter, tjeklister og billeddokumentation; følge op på åbne punkter og reklamationer.
  • Bestille mindre dele/forbrug, følge leverancer, håndtere retur/garanti i samarbejde med leverandører.
  • Andre administrative opgaver

Dine Kvalifikationer:

  • Struktureret og stort overblik
  • Gode kommunikationsevner – både i skrift og tale
  • Forståelse for og glæde ved at yde god kundeservice
  • Omstillingsparat
  • Erfaring med at arbejde i Ordrestyring, CMMS og ERP
  • Rutineret bruger af MS Excel
  • Flydende dansk i skrift og tale samt engelsk på brugerniveau

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og CV til job@hr-afdelingen.dk


Ørbæk Køleteknik ApS er et autoriseret kølefirma, som tilbyder salg, service og vedligeholdelse af aircondition, klimaanlæg og køleanlæg til supermarkeder, butikker og industri på hele Sjælland. Vores veluddannede teknikere har stor erfaring med at fejlsøge, reparere og vedligeholde mange typer klima- og køleanlæg.

Vi har mange års erfaring og teknisk ekspertise i klima- og køleanlæg. Så uanset om du har behov for en behagelig rumtemperatur i din butik, køling eller frost i dit supermarked, så skræddersyr vi en løsning. Vores faste kunder tæller både mindre virksomheder og store landsdækkende kæder.

Vi er ejet af Nordic Climate Group der tilsammen ejer mere end 100 kølevirksomheder og har en samlet omsætning på mere end 5 mia. svenske kroner.

Alle virksomheder i koncernen bliver fortsat drevet som selvstændige virksomheder.