
Erfaren sagsbehandler til team fast ejendom
Brænder du for den gode og sikre berigtigelse, og trives du i rollen som den, der får handlerne helt i mål? I vores team for fast ejendom søger vi en erfaren sagsbehandler, som kan tage selvstændigt ansvar og levere høj kvalitet for både klienter og samarbejdspartnere.
Hos Penta Advokater bliver du en del af et specialistmiljø med 5 advokater og 3 sagsbehandlere, der årligt håndterer omkring 1.000 tinglysningsekspeditioner. Vi har tempo, faglighed og godt humør, og vi prioriterer et arbejdsliv, hvor der er plads til både familie og fritid.
Dine arbejdsopgaver
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af købsaftaler og skøder
- Tinglysning af skøder, servitutter og panthæftelser
- Udarbejdelse af sælger- og ejerpantebreve
- Refusionsopgørelser, frister og dokumentstyring
- Tæt dialog med klienter, ejendomsmæglere, banker og offentlige myndigheder
- Løbende sparring med teamet – vi deler viden og løfter i flok
Hvem er du?
- Du har flere års erfaring med sagsbehandling inden for fast ejendom, måske sidder du i dag på et andet advokatkontor eller hos en ejendomsmæglerkæde.
- Du kan selvstændigt berigtige en handel og bevare overblikket – også når der er travlt
- Du er serviceminded, skarp på detaljer og tryg ved tal og IT
- Du kommunikerer klart på skrift og i telefon, og skaber tryghed for klienten hele vejen gennem handlen
Bliv en del af et ambitiøst og jordnært advokatfirma
Som et af Syddanmarks største advokatfirmaer har vi skabt en arbejdskultur, hvor vi passer på hinanden og giver tid til fritid og familieliv. Du kommer til at omgås kompetente kolleger i et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer med pensionsordning, fritvalgskonto, sundhedssikring og mulighed for personalegoder som f.eks. massageordning.
Du tilknyttes et af vores 6 kontorer i Esbjerg, Grindsted, Kolding, Ribe, Varde eller Vejen. Dit primære kontor vil afhænge af din bopæl.
Hos Penta Advokater arbejder vi med udgangspunkt i vores 5 værdier:
- Ordentlighed
- Tilgængelighed
- Engagement
- Løsningsorienteret
- Faglighed
Ansøgningsprocessen
Vi holder løbende samtaler, så søg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål inden du sender din ansøgning, så kan du kontakte advokat og partner, Niels Rud Aamann på 76 32 44 05 eller naa@penta.dk. Enhver henvendelse behandles naturligvis fortroligt.
Send din ansøgning og CV til karriere@penta.dk, mrk. ”Sagsbehandler Fast Ejendom”.