Food Nation
København V

Studerende med interesse for kommunikation, bæredygtighed og fødevareproduktion

Er du skarp på kommunikation og kan du formidle præcist og interessant på flere platforme, både fysisk og digitalt? Så er du måske Food Nations nye kommunikationsstudent, der skal være med til at sætte Danmark på verdenskortet med bæredygtige løsninger indenfor landbrugs- og fødevaresektoren. Stillingen henvender sig særligt til dig, der er i slutningen af dit studie og ønsker at bruge din viden i praksis – og som måske kan se dig selv overgå til et barselsvikariat i forlængelse af studenterstillingen.

Food Nation er hele den danske fødevaresektors officielle brandingkonsortium. Vi er et not-for-profit offentligt-privat partnerskab, skabt af bl.a. af regeringen og en lang række erhvervsorganisationer og virksomheder. Vi profilerer hele den danske fødevaresektor overfor internationale interessenter – for at øge eksporten af danske fødevareprodukter og -løsninger og for at fastholde Danmarks position som grønt foregangsland.

Det betyder konkret, at vi på en almindelig uge kan lave en pressemeddelelse om plantebaserede fødevarer til tyske journalister, forklare en politisk delegation fra Vietnam om Danmarks rekordstore økologiske markedsandel, projektstyre en produktion af VR-film om fiskeri, skrive et markedsnotat om Australien eller holde en workshop for danske virksomheder med inspiration til international branding.

Har du lyst til at hjælpe os med at komme ud over rampen med alle vores projekter – og kan du måske endda hjælpe os med at blive endnu skarpere? Så læs endelig videre.

Bring dine kompetencer i spil – og få nye

I Food Nation får du rig mulighed for at bringe dine kommunikative og erhvervsorienterede evner i spil, og da vi er et lille kontor, vil du se dit arbejde gøre en stor forskel. Du kommer til at producere og planlægge fængende SoMe-opslag, nyheder og virksomhedscases om fødevaresektoren, og til at udarbejde forskelligt medieindhold, f.eks. små film og materialer, der skal leve digitalt. Desuden vil du hjælpe med at udvikle og udrulle Food Nations nuværende og fremtidige online og fysiske brandingværktøjer, herunder paid social kampagner. Du vil også blive involveret i udarbejdelse af markedsorienterede præsentationer og materialer.

En del af jobbet er også daglige ad hoc-opgaver i forbindelse med Food Nations Visitor Centre i hjertet af København. Du skal være klar til at give en hånd med praktisk organisering – og vil være med til at præsentere vores indhold for besøgende fra hele verden. Vi giver dig gerne frihed og ansvar, og hjælper dig til at lykkes.

I det daglige bliver du tilknyttet vores kommunikationsansvarlige projektleder, der koordinerer vores indsatser og hjælper dig med at lykkes med dine opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Udarbejdelse af nyheder, virksomhedscases og events til vores hjemmeside (Wordpress)
  • Udvikling af SoMe-indhold til LinkedIn
  • Udvikling af nationale og internationale nyhedsbreve, samt invitationer og opsætning mail flows til bl.a. events (Microsoft Dynamics 365 CRM)
  • Udvikling, opdatering og grafisk opsætning af materialer som f.eks. præsentationer, publikationer og invitationer (Powerpoint og Canva)
  • Koordinere og assistere i planlægningen og gennemførslen af forskellige brandingaktiviteter i samarbejde med teamet. Det kan f.eks. være ved besøg af delegationer, afvikling af messer og planlægning af eksportfremstød.
  • Udarbejdelse af powerpoint præsentationer og markedsorienterede notater.

Vi forventer at du:

  • Går på en videregående uddannelse indenfor kommunikation, digital markedsføring, digitalt design, international erhvervskommunikation eller lignende
  • Har stærke kommunikative færdigheder, der kan gøre fagligt svært stof letforståeligt i både skrift og tale
  • Kan dansk og engelsk flydende i både skrift og tale (et tredje sprog vil være et plus)
  • Kan håndtere flere arbejdsopgaver samtidig
  • Har lyst til at arbejde med SoMe og til at få en stor, aktiv profil endnu bredere ud
  • Har humor, gode sociale egenskaber og udviser initiativ med planlægning af opgaver og projekter i et lille agilt team.

Derudover er det en fordel hvis du:

  • Har kendskab til, og interesse for, den danske landbrugs- og fødevaresektor
  • Er interesseret i grøn omstilling og korrekt klimakommunikation
  • Har erfaring eller interesse for grafisk udarbejdelse af fysiske og digitale materialer
  • Har kendskab til LinkedIn Campaign Manager
  • Har erfaring med Microsoft Dynamics 365 (CRM).

Du kan til gengæld forvente:

  • Udfordrende og varierende arbejdsopgaver med stort ansvar og mulighed for at sætte dit eget personlige præg på mange opgaver
  • En stilling med engagerede, fagligt stærke og støttende kollegaer med god mulighed for sparring og personlig udvikling
  • At få stor indsigt i internationale bæredygtighedsmålsætninger og grønne løsninger fra landbrugs- og fødevaresektoren
  • Indblik i danske fødevarevirksomheder og i danske eksportfremmende aktiviteter
  • Et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø. Vi er et lille team, der har det virkelig hyggeligt.
  • En lækker kantine, et stærkt kontorfællesskab og andre attraktive personalefordele.

Arbejdstiden vil være ca. 15-20 timer ugentligt med mulighed for fleksibilitet ved opgaveskrivning og eksamener. Vi bor i Industriens Hus, Vesterbrogade 1L, 4. sal, 1620 København.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på max én side, dit CV og andre relevante bilag via ansøgningslinket.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Malte Karlshøj på mail magk@foodnationdenmark.dk eller tlf. 50 47 36 32.

Vi holder løbende samtaler løbende og forventer tiltrædelse omkring 1. oktober 2025, men også gerne tidligere.

Læs mere om Food Nation på www.foodnationdenmark.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.