
Ansvarlig for frontend-udvikling
Vil du være med til at forme fremtidens digitale kunderejse – og tage ansvar for, at frontend-oplevelsen spiller helt fra første klik?
Hos Clever søger vi en frontend-udvikler, der brænder for at skabe brugervenlige løsninger i høj kvalitet. Her får du frihed og mandat til at sætte retning for både arkitektur, teknologi og processer – og blive en nøglespiller i at gøre Clevers digitale univers inspirerende, robust og skalerbart.
Clevers organisering
Hos os bruger vi ikke klassiske jobtitler – vi har profiler. I andre virksomheder ville du måske blive kaldt "Senior Frontend Developer / Frontend Udvikler / Lead Frontend Engineer”, men hos os bliver din profil: Ansvarlig for frontend-udvikling.
Hos Clever tager vi nemlig alle sammen ansvar for vores fælles retning – derfor bliver din profil; ansvarlig. Du er ikke bare en titel. Du er et helt menneske, som hos Clever har en vigtig rolle, og det kan du også se meningen i.
Rollen
Som Senior Frontend Udvikler i Bliv kunde-teamet får du ansvar for at udvikle og kvalitetssikre vores bestillings- og onboardingflow samt tilhørende platforme. Du bliver en nøglespiller i at sikre, at vores digitale kunderejse er inspirerende, robust og skalerbar – og at vi hele tiden leverer den oplevelse, Clever ønsker for sine kunder.
Du bidrager aktivt til at sætte retning for frontend-arkitektur, teknologivalg og arbejdsprocesser. Du har frihed og mandat til at bygge kvalitet ind fra starten og sætter selv grænsen for, hvor godt det kan blive.
Hvad fyldes din dag med?
Som Ansvarlig for frontend-udvikling vil du bruge størstedelen af din tid på:
- Udvikle og optimere Clevers bestillings- og onboardingflow samt relaterede platforme
- Deltage i konceptudvikling af nye løsninger, features og flows
- Videreudvikle og vedligeholde vores komponentbibliotek i Storybook
- Samarbejde tæt med teamet om at beslutte, hvordan nye features skal udvikles og implementeres
- Sikre høj kvalitet, performance og web accessibility i frontend-løsningerne
- Overvåge, tracke og rapportere fejl samt arbejde med performanceoptimering
- Bidrage til drift, vedligeholdelse og videreudvikling af applikationer og tilhørende platforme
Hvem bliver dine kollegaer?
Du bliver en del af et krydsfunktionelt værdistrømsteam med backend- og frontendudviklere, QA, UX, Scrum master og Product Owner. Samarbejdet er tæt, og du får stor indflydelse på både tekniske og forretningsmæssige beslutninger.
Du bliver også en del af vores udvikler-fællesskab, hvor vi sparrer om værktøjer, metoder og standarder på tværs af Clever. De fleste samarbejder sker på kontoret, men vi bruger også digitale kommunikationsværktøjer i dagligdagen.
Udfordringer og ressourcer
Du vil være med til at sætte standarden for frontend-udvikling i et miljø, hvor både platform og organisation er i vækst.
Rollen kræver evnen til at kombinere hands-on udvikling med overblik over arkitektur, flows og koordinering på tværs. Det er afgørende, at du formår at prioritere og strukturere arbejdet i en agil kontekst – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Hvad kommer du med?
- Solid erfaring med frontend-udvikling i agile udviklingsmiljøer
- Stærke kompetencer i JavaScript, HTML, CSS og TypeScript
- Erfaring med Nuxt 3 og gerne Next.js eller andre SSR-frameworks
- Erfaring med (headless) CMS og komplekse flows/forretningslogikker
- Kendskab til Storybook, Chromatic og frontend test frameworks (fx vitest, Playwright)
- Erfaring med performanceoptimering, web accessibility og overvågning
- Forståelse for DevOps, CI/CD og Azure DevOps
- Erfaring med git og gerne Umbraco samt ecommerce
- Minimum 5 års erfaring som dedikeret frontend udvikler
- Erfaring med at arbejde tæt sammen med UX og design
Derudover ser vi gerne, at du har en god forretningsforståelse og erfaring med kommercielle, indholdsdrevne websites og komplekse flows samt et skarpt øje for softwarearkitektur og lyst til at bidrage aktivt i dialogerne herom.
Medledelseskompetencer
- Du holder dit ego i skak og ved, at succes handler om at løfte i flok mod fælles mål
- Du tager naturligt ansvar for både dig selv og dine kollegaer, med omsorg og nærvær
- Du er en holdspiller, der ser arbejde som et samarbejde, ikke en konkurrence
Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Send gerne din ansøgning afsted allerede i dag – for vi kan godt finde på at lukke opslaget ned før tid, hvis vi møder det rigtige match.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på: www.clever.dk/velkommen.
Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces kan du læse mere om den her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever.
Vi glæder os til at høre fra dig!