Jacobsen Group ApS
Herning

Alsidig og serviceminded kollega til administrationen

Vil du være en del af et lille, engageret team med mange bolde i luften? Trives du med både struktur og menneskelig kontakt – og har du flair for IT? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om stillingen

Vi søger en ny kollega til en alsidig rolle, hvor du får ansvar for både administrative opgaver, IT-support og kundehåndtering – herunder fremvisning af lejligheder. Du kommer til at spille en vigtig rolle i den daglige drift og være bindeled mellem kunder, kollegaer og systemer.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Almindelige administrative opgaver og kontordrift
  • Besvarelse af kundehenvendelser pr. telefon og mail
  • Fremvisning af lejligheder til potentielle lejere
  • Håndtering og opdatering af dokumenter og lejekontrakter
  • IT-support internt og systemvedligehold (fx booking og ejendomssystemer)

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med administrativt arbejde og kundeservice
  • Har en god forståelse for IT og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og har ordenssans
  • Har gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt
  • Trives med en alsidig hverdag og kan bevare overblikket, når der er travlt
  • Har kørekort B

Vi tilbyder:

  • En varieret hverdag med både kontorarbejde og kundekontakt
  • En uformel og samarbejdsorienteret arbejdsplads
  • Gode muligheder for indflydelse og udvikling
  • Løn efter kvalifikationer

Ansættelse: Efter aftale.

Yderligere oplysninger kan fås hos Morten M. R. Halgaard på telefon 97 11 86 66.

Ansøgning med CV kan sendes til mrh@jacobsengroup.dk snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jacobsen Group ApS – Nygade 3C - 7400 Herning

www.jacobsengroup.dk