
FGU-Skolen Øst søger en dygtig og engageret faglærer til Omsorg, sundhed og pædagogik
Vi søger en dygtig lærer til vores faglige tema ”Omsorg, sundhed og pædagogik på FGU Høje-Taastrup.
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. november 2025
Tør du tage dig selv med på arbejde?
Vi søger en pædagogisk eller social- og sundhedsfaglig underviser der kan arbejde med unge med forskellig baggrund og læringsstile, og vi har brug for dig, der kan kombinere din faglige viden og erfaring med menneskelig indsigt.
Kan du møde unge mennesker med meget forskellige forudsætninger – og stadig være den, der formidler din faglige stolthed, viden og erfaring videre med nærvær og engagement?
Så er du måske den underviser, der skal hjælpe os med at få flere unge igennem FGU og i uddannelse eller job.
Om os
Vi udbyder Forberedende Grunduddannelse i Høje-Taastrup, Greve, Solrød, Roskilde og Lejre Kommune for unge, som har brug for viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse.
Vi er optaget af at skabe stærke fællesskaber – fagligt såvel som socialt.
Vores kerneopgave er at have fokus på den enkelte unge, og hjælpe den unge bedst videre i uddannelse eller job.
Vi lægger vægt på høj trivsel og arbejdsglæde, hvor det fælles fokus er at skabe en ny skoleform sammen. Læs mere om vores skole her: https://fgu-skolen.dk/
Vi tilbyder
- Et job for dig der trives med udvikling, forandring og ansvar for at udvikle dit fag ind i en ny form for didaktik.
- Engagerede og fagligt stærke kollegaer, der brænder for at udvikle en ny skoleform sammen.
- En spændende arbejdsplads der er kendetegnet ved mange forskellige faglige kulturer, uddannelses- og erfaringsbaggrunde.
- En arbejdsplads med højt til loftet og stor mangfoldighed.
- Et arbejde, hvor du følger den unge tæt både fagligt, personligt og socialt.
Opgaverne på Omsorg og sundhedsværkstedet er mangeartede og varierende og har produktion som omdrejningspunkt og læringsarena. Værkstedets primære fokus er SOSU-tilgangen med pædagogik i fokus. Dertil kommer samarbejde med skolens køkkenværksted i fagtemaet ”Mad og Ernæring” om sund kost og tilberedning af måltider til børn og ældre.
Om dig
- Du er uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, og du har relevant erfaring fra enten dagtilbud (vuggestue/børnehave) eller institution med fokus på trivsel, omsorg og leg, samt læring og udvikling af børn. Eller erfaring fra sundheds- og ældreområdet i hjemmeplejen, plejecenter eller lignende omsorgsarbejde.
- Du har erfaring med teoretisk og praktisk oplæring og undervisning af unge i alderen 16 - 25 år, hvor din anvendelse af undervisningsdifferentiering er en vigtig kompetence.
- Du skal som person have stærke samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til og evne til at skabe positive relationer til alle på skolen.
- Du har stærke IT-kompetencer og er rutineret i at tilegne dig nye IT-systemer og digitale platforme.
- Du har kørekort (kategori B) og er villig til at anvende egen bil i forbindelse med arbejdet.
- Du trives i en organisation i udvikling og forandring. Vi er stadig i nybyggerland, og du skal være med til at bygge.
- Du er interesseret i at udvikle en ny FGU-didaktik og en markant anderledes undervisning sammen med dine kollegaer
- Du er handlingsorienteret, initiativrig og foretagsom.
- Du er velorganiseret og kreativ, og du har evnen til at omsætte idéer til handling gennem praktisk orienteret arbejde.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Organisationsaftale indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse. http://www.uddannelsesforbundet.dk/medlemmer/fag-faglighed/forberedende-grunduddannelse/overenskomst- for-fgu/.
Læs mere om lovgrundlaget for Forberedende Grunduddannelse her:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/606)
Læs stillingsbeskrivelse og lærernes kerneopgaver i FGU-Skolen Øst her:
https://fgu-skolen.dk/index.php/ledige-stillinger/
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til skoleleder i FGU-Høje-Taastrup, Sus Berlick på tlf. 6161 8400 eller sbe@fgu-skolen.dk
Ansøgning
Skriftlig ansøgning med CV sendes til: job@fgu-skolen.dk. Ansøgningen mærkes ”FGU OSP”.
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 23. september kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag, den 29. september 2025 i Høje-Taastrup
FGU består af 3 spor; Almengrunduddannelse (AGU), Produktionsgrunduddannelse (PGU) og Erhvervsgrunduddannelse (EGU). FGU-Skolen Øst dækker kommunerne Høje-Taastrup, Greve, Solrød, Roskilde og Lejre og har 3 lokale skoler. Læs mere om institutionen på www.fgu-skolen.dk