
Brænder du for naturpædagogik og bevægelse?
Så er det måske dig, der skal søge stillingen som en af vores nye kolleger i Mejls-Orten-Tinghøj Friskoles SFO og Naturbørnehave.
Vi søger en uddannet pædagog til en stilling på 19 timer/ugen til vores Naturbørnehaven og en uddannet pædagog til en stilling på 18 timer/ugen til vores SFO. Alt efter ansøgerens kompetencer og interesser er der mulighed for at slå de to stillinger sammen eller at supplere stillingen med yderligere timer i friskolens andre afdelinger.
Mejls-Orten-Tinghøj Friskole og Naturbørnehave ligger i naturskønne omgivelser med mark, eng og skov lige uden for døren. Skolen har ca. 175 elever fra 0. til 9. klasse.
Naturbørnehaven har hjemme på engen i Mejls, hvor vi hver dag byder ca. 50 børn velkommen. Her har vi god plads og masser af natur. Vi er udenfor i al slags vejr, og vi færdes i dejlige omgivelser med bl.a. skov, shelters, vandhul, bålpladser og meget andet. Onsdag formiddag giver vi den gas i vores hal.
SFO’en byder hver dag ca. 70 børn velkommen. I sommeren 2024 blev vi en DGI-certificeret SFO, derfor har vi i hverdagen særlig fokus på bevægelse, inkluderende fællesskaber og børnenes medinddragelse. Vi benytter os så meget som muligt af vores krea-rum, multibane, hoppepude, legeplads, bålhytte og lokalområdets naturområder. En gang om ugen tilbringer vi eftermiddagen i vores idrætshal.
Naturbørnehaven og SFO’en har åben mandag til torsdag fra kl. 6.15 – 17.00, og fredag kl. 6.15-16.00.
Vores kommende kollega skal være glad for ude-aktiviteter og kan se mulighederne i at bruge nærområdet og naturen aktivt i det pædagogiske arbejde. Herudover vil vi gerne høre, hvad du kan og brænder for. Kan du spille, synge, danse, male eller noget helt andet er det bestemt et plus.
Vi søger en nærværende kollega, der er nysgerrig og undrende på egen og kollegaers praksis. En kollega, der tør følge børnenes spor og initiativer samt ønsker at inddrage børnene i de fælles aktiviteter.
Vores personalegruppe rummer både nye og erfarne kollegaer. Vi vægter humor, tillid og plads til forskellighed. Vi samarbejder tæt omkring børnene, og hos os er der kort fra tanke til handling.
Vi er sammen med de øvrige afdelinger på matriklen i gang med at styrke den fællespædagogiske faglighed med afsæt i mentalisering og Fri for mobberi-principperne. Det er derfor en fordel, men ikke en betingelse, at du kender til disse begreber.
Friskolens værdier er forankrede i det grundtvigske livs- og menneskesyn. Vi har fokus på børnenes trivsel, dannelse og faglige udvikling. Vi indgår naturligt i et tæt samarbejde med forældre, skolen og børnehaven. Vi har en engageret forældrekreds, som interesserer sig for os, og som altid stiller op, når vi har brug for hjælp eller mangler noget.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lica Mathiesen på 20 52 92 59 eller på Lica@mot-friskole.net.
Du er også velkommen til at få en rundvisning i Naturbørnehaven og SFO’en, dette aftales på forhånd med Lica.
Vi holder løbende jobsamtaler (vi forventer første gang bliver d. 25. september), så skynd dig og send din ansøgning til os via Quick-Apply på Jobindex.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem BUPL og Skoleforeningerne ved Frie Grundskoler. Vi holder
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.