
Montrice / Elektronikmontør (m/k)
Vil du arbejde med spændende elektronikprodukter i en virksomhed med mange års erfaring og høj faglighed?
Hos TP Radio søger vi en ny kollega til vores produktionsteam – og måske er det dig!
Som montrice / elektronikmontør kommer du til at arbejde med en bred vifte af produkter, og dine opgaver vil spænde fra montering af print og SMD-lodning til samling af kabler og kabinetter.
Hos os får du et varieret job, hvor kvalitet og præcision er i centrum, og hvor vi hjælper hinanden til at lykkes.
Dine kvalifikationer
- Erfaring med elektronikproduktion
- Gode loddeevner – dette er et krav
- Dokumenteret erfaring med SMD-montering
- Fleksibel, positiv og omstillingsparat
- En god teamplayer, der trives i samarbejde og har blik for kvalitet
Vi ser gerne, at du kan
- Arbejde selvstændigt og struktureret
- Taler og skriver dansk
- Fremvise ren straffeattest
Vi tilbyder dig
- Et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på trivsel
- Fleksible arbejdstider, så arbejdsliv og fritid kan hænge sammen
- Sund og lækker frokostordning
- Attraktiv sundhedsforsikring
- Mulighed for at blive en del af en virksomhed, hvor alle kender hinanden og bidrager til fælles succes
Om os
TP Radio er en mindre, privatejet virksomhed, der blev grundlagt i 1978.
Vi udvikler og producerer mobilradioer, håndradioer, data transceivere, basestationer, alarmsystemer, taxametere, printere og meget andet.
Vores kunder tæller bl.a. politi, redning, militær, marine, transportbranchen, forsyningsværker og olieindustrien.
Alt udvikles og produceres in-house, og størstedelen af vores salg går til eksport via forhandlere rundt om i verden.
Arbejdssted: Greve
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Kontakt: Stina Klingenberg-Petersen på sp@tpradio.dk