Luxol A/S
Thisted

Luxol A/S søger medarbejder til vedligehold og produktion

Der er tale om en fuldtidsstilling, evt. perioder med skifteholdsarbejde og med lange arbejdsdage også i weekender.

Jobbet består bl.a. af følgende opgavetyper:

  • Løbende vedligehold af produktionsanlægget.
  • Betjening af industrimaskiner (PLC).
  • Kørsel med truck og gummiged.
  • Udtagning af prøver samt test i laboratorie.

Der vil være et introduktionsforløb med sidemandsoplæring.

Jobbet forudsætter at du har:

  • Erfaring som smed, mekaniker, elektriker eller andet håndværk.
  • Truck-certifikat.
  • Erfaring med at føre en gummiged.
  • Erfaring med maskinbetjening i industri, landbrug, byggeri, transport el.lign.
  • Grundlæggende IT-kendskab.

En god Luxol-medarbejder skal desuden:

  • Tage ejerskab og vise engagement.
  • Være stabil og kunne møde til tiden.
  • Kunne fungere og arbejde godt sammen med kollegaerne.
  • Kunne arbejde/tænke selvstændigt.
  • Være kvalitetsbevidst og struktureret.

Luxol A/S tilbyder:

  • Gode arbejdsforhold
  • Fleksibilitet
  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring

Skriftlig ansøgning kan sendes til luxol@luxol.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Per Larsen, som træffes tirsdage mellem 13:00 og 16:00 på mobil 2577 7515.


Luxol A/S er verdens førende leverandør af kalcineret flint, der markedsføres under navnet Luxovit®. Den rå flint brændes (kalcineres), hvorefter den nu hvide flint knuses og sigtes ud i forskellige fraktioner. Luxovit® kan anvendes som tilslagsmateriale inden for mange forskellige områder som f.eks. i asfalt- og betonindustrien, til vejmarkeringer, industrigulve m.m. Luxol A/S er ejet af den franske Gagneraud koncern og beskæftiger i Danmark ca. 10 medarbejdere inden for produktion, salg og administration. Mere end 85 % af omsætningen genereres på eksportmarkederne med Tyskland og England som hovedaftagere.