
Luxol A/S søger medarbejder til vedligehold og produktion
Der er tale om en fuldtidsstilling, evt. perioder med skifteholdsarbejde og med lange arbejdsdage også i weekender.
Jobbet består bl.a. af følgende opgavetyper:
- Løbende vedligehold af produktionsanlægget.
- Betjening af industrimaskiner (PLC).
- Kørsel med truck og gummiged.
- Udtagning af prøver samt test i laboratorie.
Der vil være et introduktionsforløb med sidemandsoplæring.
Jobbet forudsætter at du har:
- Erfaring som smed, mekaniker, elektriker eller andet håndværk.
- Truck-certifikat.
- Erfaring med at føre en gummiged.
- Erfaring med maskinbetjening i industri, landbrug, byggeri, transport el.lign.
- Grundlæggende IT-kendskab.
En god Luxol-medarbejder skal desuden:
- Tage ejerskab og vise engagement.
- Være stabil og kunne møde til tiden.
- Kunne fungere og arbejde godt sammen med kollegaerne.
- Kunne arbejde/tænke selvstændigt.
- Være kvalitetsbevidst og struktureret.
Luxol A/S tilbyder:
- Gode arbejdsforhold
- Fleksibilitet
- Pensionsordning
- Sundhedsforsikring
Skriftlig ansøgning kan sendes til luxol@luxol.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Per Larsen, som træffes tirsdage mellem 13:00 og 16:00 på mobil 2577 7515.
Luxol A/S er verdens førende leverandør af kalcineret flint, der markedsføres under navnet Luxovit®. Den rå flint brændes (kalcineres), hvorefter den nu hvide flint knuses og sigtes ud i forskellige fraktioner. Luxovit® kan anvendes som tilslagsmateriale inden for mange forskellige områder som f.eks. i asfalt- og betonindustrien, til vejmarkeringer, industrigulve m.m. Luxol A/S er ejet af den franske Gagneraud koncern og beskæftiger i Danmark ca. 10 medarbejdere inden for produktion, salg og administration. Mere end 85 % af omsætningen genereres på eksportmarkederne med Tyskland og England som hovedaftagere.