
Butikschef
Butikschef
Brænder du for butiksdrift? Interesserer du dig for design, kunst og livsstil? Elsker du at sælge og skabe gode kundeoplevelser? Så er du måske CCs nye butikschef!
Som butikschef får du ansvaret for at drive og videreudvikle CCs nyindrettede butik. Butikken har på rekordtid udviklet sig så lovende, at der nu er brug for en butikschef på fuld tid. Ambitionen er at udvikle en indtægtsgivende butik, som gennem varesortiment og præsentation er en attraktion i sig selv.
Ansvarsområder
- Daglig drift af butik og billetsalg herunder salgstræning af personale. Du har personaleledelse for en butiksassistent og vil indgå i tæt partnerskab med husets værtskorps, der bistår butikken i weekenderne.
- Udvikling af butik, præsentation og sortiment, herunder udvikling af merchandise i tæt samarbejde med husets kunstneriske team
- Ansvar for at videreudvikle butikken til en markant concept-store der understøtter kunsten
- Salg af medlemskaber (i samarbejde med kommunikationschefen)
- Økonomisk overblik herunder styr på varelager
- Bidrage aktivt til en god og positiv arbejdskultur baseret på faglig respekt og tæt samarbejde på tværs af afdelinger
- Sikre en personlig service, som gør besøget på CC uforglemmeligt
Din profil
- Minimum 5 års erfaring med butiksdrift
- Du er glad for strukturer og at opbygge robuste systemer, men er samtidig god til at skelne mellem store og små opgaver
- Har sans for æstetik og skaber salg gennem præsentation
- Aktivt netværk til producenter, forlag og designbrands
- Gode samarbejdsevner
- Kulturinteresseret i bred forstand
- Kendskab til Shopify er en fordel men ikke et krav
Praktisk info
Stillingen er fuld tid
Ansættelse sker efter funktionærloven
Tiltrædelse: 1. december 2025
Ansøgningsfrist: 3. oktober 2025
Samtaler forventes afholdt i uge 43 og 44
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Cosmus på tlf. 22 99 37 37
Send din ansøgning via knappen "Ansøg".
Om Copenhagen Contemporary
Copenhagen Contemporary (CC) er Danmarks innovative center for samtidskunst. Vi præsenterer samtidskunstens verdensstjerner – og har også blik for de unge talenter, der udvikler kunsten i nye retninger. Med spændende, dybdegående udstillinger undersøger vi de store spørgsmål, som præger kulturen i dag.
CC byder på store kunstoplevelser – formidlet i øjenhøjde til et bredt publikum. I 2024 havde CC 130.000 gæster. Vi har til huse i 7000 m² prægtige B&W industrihaller, omdannet til kulturbrug af arkitekten Dorte Mandrup. Vi er et levende samlingssted for et bredt publikum og indgår i en lang række samarbejder og partnerskaber, nationalt og internationalt.