
Projektkoordinator og projektleder til startup indenfor køkkener og møbler
Vil du have en central rolle i udviklingen af en succesfuld dansk startup i vækst?
CUSTOM CPH er en lille, men succesfuld dansk startup, der producerer custom løsninger som møbler, skabe og køkkener i høj snedkerkvalitet - og til meget skarpe priser - med produktion i de baltiske lande.
Lidt om rollen og hvem vi søger
Vi har dejligt travlt med glade kunder, og leder efter talentfulde (og naturligvis søde) koordinatorer til at hjælpe os med primært at koordinere vores kundeprojekter og potentielt også kundehenvendelser og marketing, samt mange andre opgaver. Det vigtigste for os er, at du er god til at koordinere, bevare overblikket og følge op på dine opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med koordination - gerne fra anden produktion, uanset om det så f.eks. er møbelproduktion, produktion af fysiske produkter, digital produktion eller anden form.
Vi er søde kollegaer, et hyggeligt og uformelt arbejdsmiljø og søger en teamspiller med god motivation og energi. Det er vigtigt for os, at du er en god afslutter, der ikke slipper boldene.
Du kommer bl.a. til at koordinere kundeprojekter fra oplæg/tilbud til levering, herunder koordinering af installationer og produktion samt at sikre det overordnede overblik. Opgaverne omfatter kvalitetssikring og opfølgning på leverancer, løbende koordinering af projektopgaver og bidrag til forbedring og udvikling af vores processer.
Du får desuden ansvar for at planlægge og styre produktionen med fokus på kvalitet, rettidige leverancer og effektiv gennemførsel – og du er med til løbende at udvikle vores produktionssetup.
Det er en fordel hvis du har kendskab til f.eks. projektledelse og kommunikation, og elsker kundedialog, struktur. Du skal være god til at koordinere, går op i alle små detaljer og følger naturligvis dine opgaver helt til dørs.
Du er også velkommen til at søge hvis nedenstående ikke eksakt er din profil, men du mener, at du på anden måde kan tilbyde noget relevant.
Vi tilbyder gerne en fuldtidsansættelse, men er fleksible, så f.eks. deltid også er muligt, så der er plads til god harmoni mellem arbejde og fritid.
Lidt om hvad vi gerne ser fra vores kommende medarbejder:
- Du elsker at skabe struktur, holde styr på tidsplaner og have overblik over selv de mindste detaljer.
- Du tager ansvar, følger opgaverne helt til dørs og sikrer, at intet falder mellem stolene.
- Du har erfaring med at arbejde på tværs af grænser og kan koordinere projekter med både interne og eksterne aktører.
- Du er stærk i kundedialog og kan planlægge samt følge op på leverancer og aftaler.
- Du er god til at motivere og er en teamplayer
- Du tænker løsningsorienteret, arbejder struktureret og er en dygtig planlægger.
- Du trives med mange bolde i luften og formår at prioritere de vigtigste opgaver.
- Du har en positiv og imødekommende tilgang til både kunder og kolleger.
- Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk, især skriftligt.
Vi forventer ikke at du kan alt, men at du er løsningsorienteret: Hvis du møder noget, du ikke forstår, så spørger du – og er der noget, som du ikke mestrer, så kan du finde ud af hvordan du lærer det. Vi hjælper dig naturligvis hele vejen.
Det er vigtigt, at du er motiveret og har en can-do attitude. Hvis der er kompetencer du mangler, så siger du det selvsagt bare, så vi blot sammen finder ud af, hvordan du bedst lærer dem.
Du behøver ikke have erfaring med salg, men hvis du har det, så gør det bestemt heller ikke noget. Vi sælger bedst ved at yde en god service, kommunikere klart og vende tilbage som aftalt til vores kunder.
Vi søger flere teamspillere med høj motivation og energi. Vi er selv både udpræget, kompetente og ganske hyggelige mennesker, der – høj som lav – hjælper hinanden med at få løst de opgaver, der er, uanset hvor de måtte havne.
Hos Custom Cph kommer du til at gøre en forskel
Vi er en lille og succesfuld startup i vækst, og hos Custom Cph får du store udviklingsmuligheder og en høj grad af medbestemmelse.
Vi tilbyder en fleksibel og uhøjtidelig arbejdsplads; med både søde kunder og kollegaer – samt nogle smukke løsninger i høj kvalitet.
Vi er en lille organisation og du får mulighed for både at sætte et væsentligt aftryk på din hverdag samt på vores udvikling som virksomhed.
Du kommer til at gøre en forskel – og får en sjov, travl og udfordrende hverdag, hvor du bliver omdrejningspunkt ift. koordinering og søsatte indretningsprojekter for vores kunder.
Kort om Custom Cph
Custom Cph er en snedkervirksomhed i vækst. Vi leverer skræddersyede snedker-løsninger og indretningsløsninger til vores kunder af meget høj kvalitet - til skarpe priser. Vores produktion ligger i de baltiske lande, dér hvor ædle træsorter vokser, og hvor de har en tradition for solidt snedkerarbejde.
Vi har hovedkontor i Danmark, og er ellers ca. 30 ansatte primært fordelt på Baltiske Lande
Vores kunder er både private og designstudioer.
Ansøgningsproces
Send os din ansøgning og CV (eller spørgsmål) til direktør Sofie Ene Wichmann på jobs@customcph.com.
Vi behandler ansøgningerne løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
CUSTOM CPH har kontor på Flæsketorvet 38, det er meget nemt at komme til med offentlig transport.
Vi glæder os til at høre fra dig.