
Salgskoordinator med overblik og energi søges til Bilglasgruppen i Silkeborg
Er du en struktureret og serviceminded teamplayer, der trives i en hverdag med fart på – og vil du være en del af en virksomhed i vækst? Så er det dig, vi leder efter!
Om stillingen
Hos Bilglasgruppen A/S søger vi en salgskoordinator til en alsidig rolle på vores hovedkontor i Silkeborg. Her bliver du en nøgleperson i vores hverdag – med ansvar for kundekontakt, koordinering og booking.
Du får en bred kontaktflade og bliver en del af et professionelt, men uformelt miljø, hvor vi hjælper hinanden og værdsætter godt humør.
Hvem er vi?
Bilglasgruppen A/S blev grundlagt i Silkeborg i 2006 og har siden vokset sig til én af landets førende aktører inden for bilruder. Vi reparerer og udskifter alle typer ruder – både for private, værksteder, erhverv og forsikringsselskaber. Med 15 værksteder fordelt over hele landet og al administration samlet i Silkeborg er vi et stærkt og sammentømret team.
Vi tilbyder dig:
- En spændende og varieret hverdag i en virksomhed i rivende udvikling
- Gode kollegaer og en uformel tone
- Høj grad af selvstændighed og ansvar
- Mulighed for at sætte dit præg på jobbet og din hverdag
- Pensionsordning
- Sundhedsforsikring
- Forskellige personalegoder
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Rådgivning og service over for kunder – både telefonisk og skriftligt
- Tilbudsberegning
- Koordinering og booking af opgaver til vores montører
- Bestilling ruder og tilbehør
- Løbende opfølgning og styring af opgaver
- Andet forefaldende arbejde
Vi forestiller os, at du:
- Taler og skriver flydende dansk og kan begå dig på engelsk
- Gerne en vis kendskab til/interesse i biler
- Trives i en travl hverdag, hvor ikke to dage er ens
- Er struktureret, handlekraftig og god til at holde overblikket
- Griber bolde – og følger dem til dørs
Det praktiske
- Arbejdssted: Priorsvej 24, 8600 Silkeborg
- Tiltrædelse: Senest 1. december 2025
- Løn: Efter kvalifikationer
Arbejdstider:
37 timer. Fordelt imellem 7.15-17 i hverdagene.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV via knappen “Ansøg” nedenfor – senest den 1. oktober 2025. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål? Kontakt Carina Haarup på 61 71 33 55 – hun tager gerne en snak.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.