Vi søger en sygeplejerske med erfaring fra almen praksis
Ansøgningsfrist 17/9/25. Ansættelsestidspunkt efter aftale.
Vi er et lægehus, som lægger vægt på god trivsel og socialt samvær. Det er vigtigt for os, at du passer ind i vores team. Vi er afhængige af hinanden, så hjælpsomhed og sparring er vigtig for os.
Hverdagen er med mangeartede arbejdsopgaver og det er vigtigt, du kan prioritere og bevare overblikket. Klinisk og administrativt arbejde fordeles ligeligt mellem alle sygeplejersker.
Du indgår i et fast 4 ugers rul 8 timer dagligt med en ugentlig fridag.
Personalet skal kunne dække hinanden ind ved kurser, ferie og afspadsering.
Dagene vil variere med hele eller halve dage med karakter af selvstændige alment dækkende sygeplejekonsultationer, der spænder bredt fra børn til ældre.
Sygeplejerskerne har ligeledes en del administrative opgaver såsom gennemgang og fordeling af al digital post, receptfornyelser, e-konsultationer, gennemgang af blodprøvesvar og div. afregninger.
Desuden skiftevis visitation/rådgivning i telefonen.
Lægehuset arbejder efter systemet tid-samme-dag, som betyder at mange lægetider kun kan bookes på dagen. Sygeplejersketiderne bookes både på forhånd og på dagen. Edb-systemet er EG-Clinea.
Vi er 4 faste læger og 3 sygeplejersker samt i perioder uddannelseslæger og har 5600 patienter.
Vores forventning til dig er:
- Du er imødekommende, positiv og med godt humør.
- Du skal kunne arbejde selvstændigt, omsorgsfuldt og kvalitetsbevidst
- Være fleksibel hvad angår arbejdsopgaver og i perioder også med arbejdstider.
- Du skal være indstillet på at have mange bolde i luften/blækspruttefunktion
- Du har praksiserfaring
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.