
Sygeplejerske til almen praksis i København K
Vi søger en sygeplejerske til tiltrædelse 01.12.25 eller snarest muligt. Stillingen vil være 30 til 37 timer ugentligt efter aftale, med arbejdstiden altovervejende beliggende imellem klokken 8 og 15.
Vi er et velfungerende lægehus i nyrenoverede lyse og lækre lokaler på Gothersgade over for Botanisk Have, tæt på Nørreport Station. Vi passer lige knap 4000 søde og hovedsageligt ret raske og fornuftige mennesker. Til dette er vi et team på to speciallæger, to uddannelseslæger, en jordemoder og en sygeplejerskeuddannet lægesekretær.
Dine opgaver vil være de klassiske sundhedsfaglige opgaver såsom blodprøver, suturfjernelse, urinvejsinfektioner, halsbetændelser, øreskyl, telefonvisitation, rejsevaccinationer og rejsekonsultationer, EKG'er m.v., men også på sigt selvstændige kroniker-konsultationer vedr. blodtryk, astma, KOL og diabetes. Hvad du endnu ikke er fortrolig med, skal vi nok oplære dig i.
Vi er meget fleksible og ønsker at være et godt arbejdssted med plads til udvikling og masser af arbejdsglæde.
Vi sætter stor pris på, at du er glad, let omgængelig og serviceminded. Du skal trives med mange daglige kontakter, hvor du møder folk med et smil men evner balancen mellem effektivitet og imødekommenhed. Du er udadvendt, social og god til at tale med alle og kan få tingene til at fungere og hjælper til, hvor der er behov for det.
Fagligt vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores dygtige jordemoder og altid med muligheden for at hente hjælp og råd hos en af os speciallæger. Det er en stor fordel, men ikke et must, at du allerede har erfaring fra almen praksis.
Vi tilbyder et roligt arbejdsmiljø med ”dit eget” faste konsultationsrum. Fælles frokostpauser, relevante kurser og masser af humør og arbejdsglæde. Løn efter overenskomst mellem DSR og PLO.
Ansøgning sendes gennem QuickApply via nedenstående ansøgningsknap. Ansøgningsfrist er d. 30. september 2025.
Ansættelsesforløbet vil bestå af en ganske kort 1. samtale plus rundvisning, og hvis der er kemi og gensidig interesse, en længere 2. samtale, hvor vi kan gå mere i dybden. Første samtale vil blive afholdt i uge 42-43, og evt. 2. samtale efter aftale i uge 43-44.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.