Nexel A/S

Elektriker eller forsyningsoperatør til afdeling i beredskab indenfor elforsyning

Bevarer du roen, når der er pres på og trives du, når tingene skal gå stærkt, men stadig sikkert? Og håndterer du alligevel både opgaver og kunder med smil og overskud, så er det her en god mulighed for at få en ny og spændende hverdag.

Vi er i beredskab 24/7 og hver 8. dag har du vagt, hvor du kan blive kaldt ud på opgaver uanset tidspunkt på døgnet

fortæller afdelingsleder Jesper Dannisøe.


I Nexel bygger og varetager vi driften af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til vores fælles hverdag – på jobbet, i skolen og derhjemme. Læs mere om os på nexel.dk.

I afdelingen for Drift og udførelse City

bliver du mødt af 20 kolleger bestående af montører og lærlinge, som til dagligt driver elnettet i København og stor København.

Du kommer ind i en gruppe med en god bladning af både nye og mere erfarne kolleger, der har arbejdet sammen i mange år, så der er mange muligheder for hjælp og sparring

fortsætter Jesper.

Dine opgaver

  • Beredskab 24/7
  • Reparation af driftsfejl på 10/0,4kV nettet
  • Ny anlæg/udskiftning af anlæg
  • Tilslutning af kunder til elnettet
  • Forebyggende vedligehold

Som udgangspunkt møder du ude i elnettet og hos kunder. Med jævne mellemrum mødes vi på vores lokation i Ballerup.

Du får automatisk dine opgaver gennem vores dispatchsystem (workforce management) og kan med tiden være med til at planlægge din egen dag.

Få en god start

Vi sørger selvfølgelig for, du kommer godt fra start. Du får to mentorer, som du starter med at følge ud på opgaverne, som står for at lære dig op. Du bliver hurtigt ”2. mand” på opgaver og vil, når du er klar, blive udpeget som holdleder.

Du kommer med

  • En uddannelse som elektriker eller forsyningsoperatør.
  • Kørekortkategori B, gerne BE og C
  • Flydende i dansk
  • Gode IT-færdigheder til daglige opgaver og rapportering

Som person bliver du ikke påvirket af, at dagen pludselig bliver anderledes, end du havde regnet med, da du kørte hjemmefra. Du er forberedt og parat til at blive en del af et travlt miljø og i stand til at stoppe op, hvis det bliver nødvendigt.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.

Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt.

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper Dannisøe på mail: jdann@nexel.dk

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.