
Ufaglært montagemedarbejder/Operatør til nathold
Vil du være med til at sikre høj kvalitet i produktionen af netværksstik, der holder verdens dataforbindelser i gang?
Kan du se dig selv arbejde med emner, der er mindre end 1x1 cm, hvor præcision ses under lup, og har du samtidig hænderne skruet godt på? Så kan du meget vel være vores nye kollega i et voksende team.
Hos os er du ikke bare en montagemedarbejder – du er en vigtig nøglespiller i en international virksomhed, der i 2025 er blevet kåret som en af Danmarks top-30 bedste arbejdspladser af Great Place to Work.
Det vi kan tilbyde dig
Vi har 1 ledig stilling i et professionelt, men uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor du vil være omfattet af Industriens overenskomst for timelønnede, hvor lønnen fastsættes efter vores lokalaftale.
Herudover kan du se frem til:
- Velordnede arbejdsforhold med en god work-life balance
- Mulighed for deltagelse i sociale arrangementer og adgang til faglig udvikling
- En stærk og aktiv personaleforening
- Madordning og sundhedsforsikring
- Massageordning og arbejdstøj
- Flekstidsordning
Hvad går dit næste job ud på
Som en del af vores produktionsteam vil du få ansvar for at sikre stabilitet og kvalitet i produktionen. Vi arbejder efter standardprocedurer og prioriterer løbende optimering af processer.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Betjening af maskiner på vores nyeste produktionslinje
- Montage og pakning af produkter
- Kvalitetskontrol og test af producerede emner
- Sikring af stabilt produktionsflow
- Assistance i støberiafdelingen under spidsbelastninger
Arbejdstid
Du vil blive en del af vores nathold med følgende arbejdstider, inklusiv 30 min. pause, hvoraf 20 min. er selvbetalt:
- Søndag: 00.05 - 06.05
- Mandag-torsdag: 22.00 - 06.05
Hvad forventer vi af dig
Erfaring som maskinoperatør og teknisk snilde er en fordel, men ikke et krav. Vigtigst er, at du er engageret, kvalitetsbevidst og hurtig til at lære nye rutiner.
Du skal være mødestabil og god til at holde humøret oppe i travle perioder.
Derudover skal du tale flydende dansk.
Lyder dette som dit næste job?
Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via knappen ”Ansøg” nedenfor.
Ansøgningsfristen er søndag d. 21 september 2025. Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.
Startdato: Hurtigst muligt.
Arbejdsadressen er: Videhøjvej 4, 8883 Gjern.
Belden Cekan vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Har du spørgsmål?
Kontakt Produktionschef Ole Landstrøm på tlf. +45 25 40 06 41.
Om vores virksomhed
Siden 1979 har Belden Cekan A/S specialiseret sig i udvikling og produktion af pålidelige netværksstik og specialmaskiner til fremstilling af vores produkter.
Som en selvstændig produktions- og udviklingsenhed med omkring 40 dedikerede medarbejdere, lægger vi stor vægt på kvalitet, medarbejdernes sikkerhed og trivsel, hvilket har resulteret i en Great Place to Work-certificering siden 2021.
Vi er en del af Belden Inc., en global koncern noteret på den amerikanske børs og en førende aktør inden for kritisk netværksinfrastruktur med over 8.000 medarbejdere på verdensplan.
Dette partnerskab giver os adgang til en omfattende portefølje af produkter og ekspertise inden for kommunikationskabler, netværksstik og datakommunikationsløsninger til forskellige sektorer.
Læs mere om Belden Inc. på vores hjemmeside: https://www.belden.com/
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.