
Technical Documentation Specialist til dokumentation af varmepumper
Vil du være en del af en fremsynet virksomhed, der udvikler modulære varmepumpeløsninger med fokus på bæredygtighed og effektivitet? Og vil du være med til at omsætte tekniske emner til klare manualer og vejledninger?
Hos os får du:
- en hverdag med alsidige opgaver – fra testprotokoller og certifikater til oversættelser og EPD-data
- et tæt samarbejde med mekanik-, el-, styrings-, kvalitets- og produktionsteams, hvor din indsats binder det hele sammen.
Vi er en dansk producent …
… der siden 2016 har udviklet og leveret varmepumper, der sikrer pålidelig opvarmning og køling i både kontorbygninger, landbrugsdrift og industrien – altid med fokus på effektivitet, driftssikkerhed og fremtidens grønne energikrav.
Du skaber struktur og klarhed i dokumentationen
Som Technical Documentation Specialist gør du komplekst stof let at forstå – for kolleger, montører og kunder. Du sikrer, at al dokumentation er gennemarbejdet, overskuelig og opdateret i forhold til gældende krav og standarder.
Din dag veksler mellem fokuseret skrivearbejde og sparring på tværs af teams, så dokumentationen er klar til tilsyn og kundekrav.
Mere specifikt kommer du til at:
- udarbejde manualer til installation, drift og service på virksomhedens varmepumper
- sikre, at dokumentationen er tydeligt struktureret og overholder relevante standarder som CE, PED og EMC
- omsætte tekniske input til tydelige vejledninger og skabeloner
- koordinere oversættelser og kvalitetssikre indhold på flere sprog
- udvikle værktøjer og retningslinjer, der gør fremtidig dokumentation nemmere.
Du er skarp på dokumentation og standarder
Med din evne til at omsætte komplekst stof til tydelig skriftlig kommunikation sikrer du, at vores dokumentation altid er både brugervenlig og compliant. Som person arbejder du struktureret og har øje for detaljer, så intet går tabt i processen.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har flere års erfaring med teknisk dokumentation – fx som technical writer eller dokumentationsspecialist
- kender til CE-/PED-/EMC-krav eller har arbejdet med lignende standarder
- kan samarbejde med ingeniører og oversætte deres input til forståelig dokumentation
- har stærke skriftlige færdigheder på både dansk og engelsk
- har kendskab til dokumentationsværktøjer som Git, MkDocs, LaTeX eller lignende – eller lyst til at lære dem.
Vil du være en del af holdet?
Vi kalder løbende til samtale, så send gerne dit CV og et par eksempler på tidligere dokumentationsarbejde til Thorsten Schwonbeck, Product Developer, på via knappen "Ansøg"
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Thorsten på +45 6060 3324.
Ansøgningsfristen er den 30.oktober 2025, og vi finder sammen den rette startdato.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.