
Vi søger en mødebooker med telefonmod og drive
Elsker du lyden af et booket møde – og vil du være en del af et meningsfuldt sundhedskoncept?
Hos Hørebil er vi specialister i høreomsorg i hjemmet. Vi oplever stor efterspørgsel og søger nu en mødebooker, som elsker telefonen og har et naturligt fokus på resultater.
Din opgave er klar: Book nye møder med potentielle kunder, der har vist interesse for en gratis høreprøve i hjemmet. Du kontakter varme leads og gør det let for dem at sige ja tak.
Dine opgaver:
- Ringe til potentielle kunder og booke hjemmebesøg
- Sikre, at kalenderen er fyldt med relevante og kvalificerede møder
- Følge op på tidligere kontakter og sikre høj konvertering
Du er den rette, hvis du:
- Har erfaring med mødebooking, opsøgende kundekontakt eller retention
- Trives med at tale med mange mennesker hver dag
- Er struktureret og vedholdende
- Har energi, overblik og et naturligt salgsdrive – uden at være påtrængende
Vi tilbyder:
- Fast løn og ordnede forhold
- Pension og sundhedsforsikring
- Gratis frokostordning i Roskilde/Trekroner
- Et stærkt produkt og en målgruppe, der har brug for os
- Oplæring i både koncept, høreapparater og tilskud
- Et uformelt og dedikeret team med stor faglighed
Hørebil tilbyder høretest i hjemmet, høreapparater fra 0 kr. og hjælp til offentlige tilskud. Din opgave er at formidle det klart, venligt og effektivt – og få mødet booket.
Vil du være med?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Spørgsmål? Ring til os på 70 34 56 56 og spørg efter Louise Vinholt
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.