
Applikationsingeniør/Eksportsælger
Bliv en del af en markedsledende virksomhed inden for miljøteknologi i en nyoprettet stilling
Simon Moos A/S er en internationalt orienteret virksomhed, der udvikler og producerer avancerede maskinanlæg til miljøbranchen. Vores løsninger bidrager til mere effektiv og bæredygtig håndtering af spildevand – og efterspørgslen på vores grønne teknologier er i vækst. Derfor søger vi en erfaren og resultatorienteret ingeniør, der kan styrke vores position på både eksisterende og nye markeder. Du vil indgå i vores salgsteam.
Bliv en del af et stærkt salgsteam
Du bliver en central del af vores engagerede og motiverede salgsteam, som ledes af vores CEO, med ansvar for at:
- Promote et teknologiskift i markedet.
- Identificere kundernes behov og omsætte dem til værdiskabende løsninger.
- Opbygge og vedligeholde relationer med både eksisterende og nye internationale kunder.
- Sikre en effektiv salgsproces fra første kontakt til afslutning.
- Repræsentere Simon Moos A/S ved relevante kundeaktiviteter for at styrke vores internationale tilstedeværelse.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har en applikationstilgang med en stærk teknisk profil.
- Er ingeniør – gerne kemi-, bio- eller maskiningeniør.
- Har erfaring med salg af tekniske løsninger, gerne til entreprenør- eller miljøbranchen, og meget gerne med kendskab til renseanlæg – nationalt såvel som internationalt.
- Har erfaring med at udvikle og drive salgsstrategier for at sikre vedvarende vækst.
- Er en stærk kommunikator med evnen til at præsentere komplekse løsninger på en klar og overbevisende måde.
- Behersker dansk og engelsk på højt niveau – kendskab til tysk er en fordel.
Hvem er du?
Vi søger en person, der:
- Er nysgerrig og evner hurtigt at sætte dig ind i nye markeder og tekniske løsninger.
- Har en analytisk tilgang til kundernes behov og kan omsætte dem til løsninger.
- Er målrettet og trives med at opsøge nye muligheder og skabe resultater.
- Er udadvendt og tillidsskabende – du skaber relationer og forstår vigtigheden af langsigtet samarbejde.
- Arbejder systematisk og struktureret med en proaktiv tilgang til salg.
- Er en teamplayer, og formår med udgangspunkt i erfaringsopsamling at etablere best practice i salgsarbejdet på tværs af hele salgsteamet.
Vi tilbyder
Hos Simon Moos A/S bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor vi kombinerer dyb applikationsviden med innovative løsninger. Du får:
- En stilling med stort ansvar og frihed til at præge salgsstrategien.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling i en uformel og samarbejdsorienteret kultur.
- Konkurrencedygtig lønpakke inkl. pensionsordning og mulighed for bonus.
- Internationale rejsemuligheder og deltagelse i kundeaktiviteter og brancheevents.
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og CV til job@simonmoos.com
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte CEO Per Madsen på +45 51 22 69 02 eller pr. mail på prm@simonmoos.com
Vi glæder os til at høre fra dig!
Simon Moos A/S udvikler, producerer og sælger kundetilpassede slamsugere, recyclere, samt anlæg til volumenreduktion, håndtering og hygiejnisering af slam. Virksomheden er grundlagt i 1978 og er en internationalt orienteret virksomhed med kunder i mere end 30 lande. Du kan læse meget mere om Simon Moos A/S og vores produktprogram på www.simonmoos.com.
Simon Moos Maskinfabrik A/S - Kallehave 33 - 6400 Sønderborg - Danmark