
Projektkoordinator hos Bait – Kreativt merchandisebureau
Bliv en del af Danmarks mest kreative merchandisebureau
Elsker du at skabe overblik, forhandle aftaler hjem og sørge for, at projekter lander lige i skabet? Har du styr på detaljerne – også når der er mange bolde i luften? Så er du måske vores nye projektkoordinator hos Bait.
Om jobbet
Hos os får du en central rolle i et lille, kreativt bureau med store kunder og endnu større ambitioner. Som projektkoordinator bliver du bindeleddet mellem sælgere, grafikere, kunder og leverandører. Din opgave? At få indkøbsprocessen til at spille fra første idé til færdig levering.
Du kommer til at:
- Sourcing af produkter og tæt koordinering med leverandører i både DK og udlandet (bonus, hvis du har erfaring med indkøb i Østen).
- Forhandle priser og sikre de bedste aftaler.
- Håndtere ordrer, tilbud og opfølgning på leverancer.
- Sikre kvaliteten på produktioner.
- Have daglig dialog med kunder og kollegaer, så projekterne glider let.
- Holde styr på indkøbsflowet – fra forespørgsel til levering.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der er lige så struktureret, som du er nysgerrig – og som trives i et kreativt bureau-miljø med tempo og korte deadlines.
- Du har erfaring med indkøb, logistik eller projektkoordinering.
- Du arbejder selvstændigt, men elsker samarbejde.
- Du har flair for tal og forhandling.
- Du kan finde rundt i Office-pakken (Excel er din ven).
- Du er serviceminded og har blik for detaljen.
- Erfaring med Østen-produktioner og spedition er et plus.
Hvorfor Bait ?
Hos os får du ikke en “bare et job” – du får en plads på holdet i et kreativt bureau med højt til loftet, korte beslutningsveje og masser af humor. Vi udvikler merchandise til nogle af Danmarks største brands – og vi lover dig, at du ikke kommer til at kede dig.
Du får:
- En central rolle med ansvar og indflydelse.
- Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor struktur møder kreativitet.
- Mulighed for at arbejde tæt på nogle af Danmarks største brands.
- Mulighed for at præge både projekter og processer.
- Muligheden for at blive en del af et meget kreativt miljø med et super sammenhold
Om os
Bait er Danmarks førende leverandør af merchandise til øl-, læskedrik- og spiritusindustrien. Vi skaber produkter, der skiller sig ud og gør en forskel – merchandise der styrker brands og skaber oplevelser.
Klar til at hoppe med på holdet?
Send din ansøgning og CV via linket nedenfor – vi glæder os til at høre fra dig!
Spørgsmål? Kontakt CEO & Partner, Kent Pedersen, på 35 36 75 16.
Ansættelsesstart: Hurtigst muligt – send din ansøgning allerede i dag.
Ansøgningsfrist: 19. september 2025.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.