
Beregner til projektsalg
Kan du regne den ud?
Hos PIT Hegn søger vi en ny kollega, der kan sit håndværk – og som ved, at det gode tilbud starter længe før Excel og AI tager over. Vi har brug for dig, der kan sikre, at vores tilbud står lige så solidt som de hegn, vi monterer. Hos os er vi nemlig alle hegnsmestre.
Med mere end 30 års erfaring gør PIT Hegn Danmark til et sikrere sted for alle. Vi leverer alt fra klassiske havehegn til avancerede sikkerhedsløsninger til industri, institutioner og det offentlige. Som en ejerledet virksomhed med fynske rødder har vi opbygget en autoritet i branchen, der udspringer af nærvær, solidt håndværk og ufravigelige krav til sikkerhed.
Efter syv år med stærk fremgang følger nye og større krav. Derfor opretter vi nu en ny stilling som beregner til dig, der vil være med til at forme såvel funktionen som fremtiden hos PIT Hegn.
Dine arbejdsopgaver
- Udarbejde tilbud og kalkulationer på hegnsprojekter med særligt fokus på større og teknisk krævende projekter
- Gennemgå udbudsmateriale og tekniske tegninger
- Indgå i et tværfagligt samarbejde med sælgere, indkøber, projektleder og planlæggere
- Sikre at tilbud er veldokumenterede, realistiske og konkurrencedygtige
- Bidrage til integration og anvendelse af AI-løsninger i beregnings- og tilbudsprocesser
- Udnytte stærke IT-kompetencer til at optimere arbejdsgange og databehandling
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring som beregner, projektleder el.lign., gerne fra bygge- eller hegnsbranchen
- Har erfaring med udbudsportaler og kan navigere i offentlige udbud
- Har kendskab til AB18 og forståelse for kontraktuelle forhold i byggebranchen
- Kan håndtere flere tilbudsprocesser sideløbende uden at miste overblikket
- Har forståelse for dækningsbidrag, avance og risikovurdering
- Har teknisk forståelse og kan læse tegninger og beskrivelser
- Arbejder godt under tidspres og evner at overholde deadlines
- Er struktureret, detaljeorienteret og god til at holde overblik
- Kommunikerer klart og præcist, både mundtligt og skriftligt
- Har erfaring med AI og interesse i at bidrage til digital udvikling i virksomheden
- Har stærke IT-kompetencer og flair for digitale værktøjer
Vi tilbyder
- En nyoprettet stilling på fuld tid med mulighed for at præge indholdet og udvikle rollen i takt med virksomhedens behov
- En virksomhed, der er anerkendt i branchen og går forrest med viden og erfaring
- Et arbejdsmiljø præget af nærvær: Vi lytter, samarbejder og skaber stærke relationer både internt og med kunder
- Mulighed for at arbejde med komplekse og spændende projekter, hvor du virkelig kan bidrage til at PIT Hegn leverer høj kvalitet fra A til Z
- En arbejdsplads med fokus på sikkerhed – både i vores løsninger og i vores måde at arbejde på
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring
Læs mere om os og se vores cases på pithegn.dk
Praktisk information
Arbejdssted: Kielbergvej 8, 5750 Ringe
Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Send ansøgning via 'Ansøg'-knappen nederst.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Lise Gervig
lise@pithegn.dk
91 894 176
Thomas Bentsen
tsb@pithegn.dk
5197 6323
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.