Anticimex A/S
Ishøj

Finance Business Partner

Det bæredygtige skadedyrsfirma

Anticimex er en global leder inden for skadedyrssikring og vi går forrest i overgangen fra reaktive til forebyggende skadedyrsservices gennem innovation inden for miljøvenlige og digitale løsninger. Med mere end 90 års erfaring, dybdegående biologisk ekspertise og den digitale SMART-løsning skaber vi sundere miljøer og giver samtidig tryghed til både erhvervs- og privatkunder verden over.

Med et stærkt fokus på bæredygtighed beskytter Anticimex biodiversiteten, reducerer risikoen for sygdomme spredt af skadedyr og minimerer tab af fødevarer og andre værdier. Anticimex beskæftiger mere end 12.000 mennesker i 22 lande og opnåede i 2024 en samlet omsætning på 16,9 milliarder SEK.

Læs mere om os på www.anticimex.dk.

Stillingen

Vil du være tæt på beslutningstagningen og drive udvikling og analyser til gavn for virksomhedens indtjening? Har du stærke serviceegenskaber, koblet sammen med en solid forretningsforståelse? Er du tryg ved at arbejde tæt på ledelsesteamet, og vil du kunne udfordre status quo og bidrage målrettet til Anticimex’ udvikling? Så er du måske vores nye Finance Business Partner?

Som Finance Business Partner hos Anticimex vil du have en meget central rolle i organisationen. Du vil dagligt have dialog på tværs af forretningen, om det er udarbejdelse af analyser omkring forretningen, eller direkte interagere omkring opfølgning på KPI’er i driften. Uanset hvilken, så vil du skulle agere troværdig sparringspartner for både vores regionschefer og afdelingschefer, og hjælpe disse afdelinger med at levere profitable løsninger.

Du får et spændende job i en international virksomhed i vækst med en flad struktur. Vi tilbyder fleksibilitet, en høj grad af frihed under ansvar, og mulighed for professionel udvikling i flere opgaver.

Med direkte reference til CFO’en vil du udvikle og udfordre, sikre kontinuerlig udvikling, samt fokus på optimering af alle processer i afdelingen, alt i stærkt samspil med driften.

Primære arbejdsopgaver

  • Dialog med Operations og Customers Service omkring KPI-afvigelser, -styring, herunder afvigelsesforklaringer, korrektion heraf og opfølgning. Være vedholdende og understøttende overfor drift og kundecenter, herigennem sikre forbedrende ændringer, der sikrer bedre profitable løsninger.
  • Monitorere daglig detaljeplanlægning af vores kørende rådgivere, herunder overvåge utilization af ressourcer i Operations og bistå med at sikre effektivitet.
  • Daglig monitorering af statistikker for forretnignsenheder.
  • Igangsættelse af optimeringsmuligheder - herunder automatisering af og effektivisering af nuværende løsninger.
  • Assistere finansafdelingen med månedlige afslutningsopgaver, såsom rapportering og udarbejdelse af profitabilitetsanalyser, back log og andre ledelsesrapporter.
  • Deltage i budget, forecast leverancer.
  • Deltage i udvikling af vores systemer (ERP, Power BI, osv.)
  • Deltage i projekter på nye tiltag i forretningen, der skal udvikles og implementeres (styring og økonomi).

Kvalifikationer:

Faglige kompetencer / jobrelevant erfaring / certificeringer:

  • Du har erfaring fra en lignende stilling; alternativt sidder du som junior controller, data analyst i dag, men ønsker at tage det næste skridt i din karriere og er vant til at udfordre organisationen med data begrundende argumenter.
  • God forretningsforståelse og evnen til at agere strategisk.
  • Gerne SQL-erfaring.
  • Du skal være velbevandret i Power BI - herunder udvikling af applikationer.
  • Du har gerne erfaring med ERP, gerne NAV eller lignende program.
  • Du taler og skriver dansk, samt behersker engelsk i både skrift og tale.
  • Uddannet HD/R, cand.merc., BsC el.lign.

Personlige kompetencer:

  • Du er ekstrovert af natur, men samtidig introvert din analytisk tilgang til forståelsen af årsag/sammenhæng.
  • Du arbejder selvstændigt og omhyggeligt med en høj grad af disciplin, og du er vedholdende og positiv i din tilgang.
  • Du er komfortabel med såvel større opgaver, der kræver overblik som hands-on opgaver.
  • Herudover er du en moden og stærk personlighed, der er resultatorienteret, beslutningsdygtig og meningstilkendegivende, men skal også kunne være lyttende og inkluderende.
  • Du har høj præcision og kvalitet i dine leverancer.
  • Du kan formidle nøgletal og gøre komplicerede ting enkle og er en stærk kommunikator. Du kan begå dig på alle niveauer i en organisation.
  • Du er ambitiøs og ærgerrig, samt stræber altid efter mere.
  • Trives med en travl og omskiftelig hverdag.

Få en arbejdsplads med attraktive fordele og stor frihed

Hvis du drømmer om at have en travl til tider hektisk hverdag, og samtidig blive en del af en virksomhed med stor fleksibilitet, er denne stilling måske noget for dig.

Du bliver en vigtig del af Anticimex’ rejse på det danske marked, hvor vi i dag er ca. 80 medarbejdere. Du vil have din faste gang på det danske hovedkontor i Ishøj.

Vi tilbyder blandt andet:

  • et arbejde, hvor du gør en vigtig forskel – både for mennesker og miljøet
  • et af verdens største skadedyrsselskaber som arbejdsplads
  • en arbejdsplads, der anvender giftfrie løsninger
  • gode personaleordninger, skønne lokaler og et fantastisk arbejdsmiljø
  • god stemning og et godt fællesskab på kontoret
  • en koncern, der værner om den grønne omstilling.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte CFO, Jesper Vinholt tlf. +45 42955848. Send din ansøgning til jesper.vinholt@anticimex.dk.

Vi afholder løbende samtaler og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.