LOXAM A/S

Servicemontør søges til vores modulafdeling i LOXAM Køge

Er du en fleksibel og løsningsorienteret håndværker – måske tømrer eller VVS’er – med teknisk flair og lyst til at indgå i et stærkt team? Så er du måske den nye servicemontør, vi søger til vores modulafdeling i Køge.

Vi har travlt og udvider derfor vores team med en dygtig og engageret kollega, der kan løse både praktiske og tekniske opgaver inden for opsætning, reparation og vedligeholdelse af moduler og skurvogne.

Arbejdsopgaverne vil være:

  • Opsætning og klargøring af skurvogne/moduler til udlejning
  • Udførsel af reparation og vedligeholdelsesopgaver.
  • Koordinering af opgaver i samarbejde med servicelederen
  • Ad hoc-opgaver på pladsen.

Din profil:

Vi søger en kollega, der både kan arbejde selvstændigt og indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer. Vi forestiller os, at du er:

  • Uddannet tømrer, VVS’er eller har solid håndværksmæssig erfaring
  • Mødestabil, positiv og imødekommende
  • Struktureret og fleksibel i din tilgang til opgaver
  • Løsningsorienteret og ansvarsbevidst
  • God til at skabe overblik og planlægge dine opgaver
  • Kørekort B og truckcertifikat er et plus

Vi tilbyder:

Et job i en spændende international virksomhed. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Aktivitetsniveauet er højt og vi går ikke på kompromis med kvalitet eller service. Vi er et velfungerende team, med højt til loftet og fokus på at levere fantastisk kundeservice. Vi arbejder sammen om at nå opgaverne og alle medarbejdere bidrager til god drift i afdelingen.

Åbningstiden: kl. 06:00 – 16:00 (15:00 fredage) og din arbejdstid vil som udgangspunkt være fordelt i dette tidsrum. Din arbejdstid kan gå ud over disse åbningstider, men er planlagt til 37 timer om ugen.

Vores pensionsordning indeholder sundhedsforsikring og lønnen er efter kvalifikationer.

Arbejdssted: Mimersvej 2, 4600 Køge

Tiltrædelse: Hurtigst mulig, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Ansøgningsfrist: 29. september 2025, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Du bedes fremsende en ansøgning og CV via ansøgningsknappen nedenfor.

Kontakt: Spørgsmål ang. stillingen kan rettes til Service teamleder Lars Johnsen på tlf. 23 36 96 18


LOXAM er Europas største udlejer af maskiner, jord- og anlægsmateriel, lifte, liftvogne, moduler og skurvogne. Vi leverer til bygge- og anlægssektoren, industrien, den offentlige sektor, servicesektoren og til private. LOXAM har 30 afdelinger i Danmark med ca. 350 medarbejdere og en materielportefølje på mere end 17.000 enheder. LOXAM er til stede i 22 lande og koncernen beskæftiger ca. 11.000 medarbejdere.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.