
Kundeservicemedarbejder
YES! Jobbet er DIT, hvis...
… du brænder for rådgivning og kundeservice, elsker at lade dit smil trænge igennem telefonen og har flair for at bane vejen for mersalg og kundemøder.
Vi søger nemlig lige nu en kundeservicemedarbejder med udpræget flair for det koordinerende og det kommercielle.
Jobbeskrivelse
Som kundeservicemedarbejder bliver din vigtigste opgave at skabe værdi for vores kunder gennem professionel service og opsøgende kontakt. Du vil være ansvarlig for at sikre høj kundetilfredshed i den daglige dialog samt aktivt bidrage til at skabe nye forretningsmuligheder gennem din opfølgning og evne til at bane vejen for nye kundemøder.
Du vil arbejde tæt sammen med vores interne salgs- og marketingafdeling, og du bliver en central del af vores vækststrategi og fortsatte succes på eksisterende og nye forretningsområder. Dit primære arbejdssted vil være på vores kontor i Vojens.
Dine ansvarsområder
- Håndtere indgående kundehenvendelser og yde professionel support
- Opbygge og vedligeholde stærke relationer til eksisterende kunder
- Understøtte salgsafdelingen med administrative opgaver og tilbudsgivning
- Bidrage til mersalg gennem behovsafdækning og rådgivning
- Identificere nye muligheder og kontakte potentielle kunder telefonisk
- Bidrage til mødebooking for vores sælgere og følge op på leads
Du har:
- Erfaring fra kundeservice, telemarketing, mødebooking eller telefonsalg
- Gode kommunikations- og forhandlingsevner
- Evnen til at skabe tillid og langvarige kunderelationer
- Udpræget positivt drive og lysten til at udvikle kunder og omgivelser
- Erfaring med salgs-/ordresystemer og Microsoft Office
- Måske brancheerfaring fra transportemballage/plastindustrien – eller fra nogle af vores primære kundesegmenter
Vi tilbyder
- En rolle, hvor du kan kombinere service og rådgivning med et kommercielt ansvar for et eller flere produktområder
- Fleksible arbejdsforhold og en ekstra fridag hver anden uge
- God indføring i vores produkter og ydelser
- Et inspirerende arbejdsmiljø i udvikling med passionerede og erfarne kolleger
- Konkurrencedygtig løn og pensionsordning
Ansøgning
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af en succesfuld virksomhed, så send din ansøgning og CV via "Ansøg"-knappen senest 1. oktober 2025. Vi behandler ansøgninger og gennemfører interviews løbende - så tøv ikke med at søge!
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sales & marketing executive Steen-Flemming Stevns Elmarlund på telefon; 20 23 66 04 eller e-mail; sfe@dtemballage.dk.
Dansk Transport Emballage A/S er et handelsselskab på en eksplosiv vækstrejse med 20-40% vækst over de seneste 4 år. Gennem mere end 30 år har vi tilvejebragt og leveret standardiserede og kundetilpassede plastløsninger for transport og opbevaring til større, private industrier og offentlige virksomheder. Som grossist for anerkendte producenter indenfor store dele af EU har vi et omfattende netværk, der sætter os i stand til at servicere og forsyne vores kunder på nationalt som internationalt plan med innovative produkter af højeste standard. Læs mere om os på www.dtemballage.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.