
Er du den strategiske fundraiser, der kan sikre fremtiden for 1 million tarmsyge i Danmark?
Så har du nu muligheden for at blive en nøgleperson hos CCF-Foreningen.
Hos CCF-foreningen for tarmsyge arbejder vi hver dag for, at mennesker med kroniske tarmsygdomme og deres pårørende kan få et bedre liv. Vi skaber fællesskaber, giver støtte og rådgivning, kæmper for bedre vilkår – og bidrager til mere viden og forskning.
Foreningen er i stor vækst og har ambitioner om at vokse endnu mere. Derfor søger vi en engageret medarbejder til fundraising og projektudvikling, som vil være med til at drive vores nuværende indsatser fremad og samtidig skabe nye muligheder, styrke vores økonomiske grundlag og udvikle projekter, der kan gøre en reel forskel for vores medlemmer og de mange danskere, der lever med tarmsygdomme.
Du får ansvaret for en væsentlig del af den daglige fundraisingdrift og bliver en nøglespiller i udviklingen af nye kampagner og tiltag.
Der er tale om en nyoprettet stilling på vores landssekretariat i Odense.
Dine ansvarsområder vil bl.a. være:
- Udvikle nye idéer til projekter i samarbejde med hovedbestyrelse, direktør, fagfolk og frivillige
- Kortlægge fonde, puljer og tilskudsmuligheder og matche dem med CCF’s strategiske ambitioner.
- Udarbejde og indsende fondsansøgninger – både til større sundhedsfonde, private fonde og offentlige puljer.
- Udarbejde budgetskitser og projektbeskrivelser i tæt samarbejde med kolleger.
- Dokumentere, evaluere og rapportere på igangværende projekter med støtte.
Faglige krav:
- Erfaring med at skrive fondsansøgninger og kendskab til fondslandskabet (særligt inden for sundhed, civilsamfund og/eller teknologi).
- Evne til at formulere sig klart, overbevisende og målrettet forskellige målgrupper (fonde, fagfolk, politikere).
- Forståelse for projektudvikling og projektstyring – gerne med dokumenteret erfaring fra tidligere ansættelser.
- Økonomisk forståelse og erfaring med at opstille projektbudgetter
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til kronisk sygdom, sundhedsområdet eller patientforeningsverdenen.
Vi tilbyder dig
- En nyoprettet stilling med gode muligheder for at sætte dit eget præg både på den og organisationen.
- Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for mennesker med kroniske tarmsygdomme.
- En dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger og frivillige.
- Mulighed for faglig udvikling.
- Fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde.
- Et lille sekretariat midt i Odense, med store ambitioner.
Løn forhandles individuelt.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Tiltrædelse snarest muligt.
Flere oplysninger
Du kan læse mere om os her: www.tarmsygdomme.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør René Skau Björnsson inden 11. september, på tlf. 4090 8099 eller rsb@ccf.dk
Ansøgningsfrist
Send ansøgning og CV via knappen "Ansøg" så vi har den senest den 17. september 2025. Første ansættelsessamtale holdes onsdag den 24. september og 2. samtale mandag den 29. september.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.