
Erfaren bogholder / regnskabsmedarbejder med styr på e-conomic (deltid)
Er du en skarp og detaljeorienteret bogholder, der sætter en ære i at levere præcise resultater til tiden? Motiveres du af at arbejde selvstændigt og finde løsninger, samtidig med at du bidrager til udvikling og forbedring af arbejdsgange? Så er du måske vores nye deltids bogholder.
Dine opgaver
Du vil få en central rolle i økonomifunktionen og selvstændigt stå for bogholderiet, herunder:
- Alt inden for bogholderi
- Kontering af bankposteringer og godkendelse af betalinger
- Bogføring af leverandørfakturaer og fakturering til kunder
- Bestilling af softwarelicenser
- Debitorstyring og opfølgning
- Momsafregning og indberetninger til offentlige myndigheder
- Periode- og årsregnskab (herunder klargøring til revisor)
- Bogføring og afstemning af konti
- Opgørelse af varelagre og anlægsaktiver
- Deltagelse i måneds-, kvartals- og årsafslutninger
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for regnskab/administration og solid erfaring fra en lignende stilling. Du har en god regnskabsmæssig forståelse og er vant til at arbejde selvstændigt med ansvar for hele bogholderiet.
Som person:
- Arbejder du struktureret, grundigt og systematisk
- Har du overblik og er proaktiv i din tilgang
- Er du pligtopfyldende og detaljeorienteret
- Er du imødekommende og samarbejdsorienteret
- Har du stærke færdigheder i e-conomic
Vi tilbyder
- En fleksibel deltidsstilling, hvor du selv har indflydelse på planlægningen af din arbejdstid
- Vi forestiller os 15-20 timer
- Mulighed for hjemmearbejde
- Et uformelt og professionelt arbejdsmiljø, hvor kvalitet vægtes højt
- Løn efter kvalifikationer
Lyder det interessant?
Så send din ansøgning og CV til job@edge-team.com, mærk ansøgningen ”bogholder”.
Vi vurderer ansøgninger løbende.