
Operationel salgschef til ProTruck A/S – Ledelse med retning, relationer og resultater
Er du en erfaren sælger, der forstår værdien af stærke relationer – både i og uden for organisationen? Motiveres du af at opbygge og udvikle stærke teams, og kan du skabe personlige salgsresultater med din egen kundeportefølje? Så er det måske dig, vi leder efter som ny salgschef hos ProTruck A/S med ansvar for ét af vores primære brands: Cat Lift Truck.
Hos ProTruck tror vi på, at mennesker skaber forretning, og at succesfuldt salg bygger på tillid, netværk og langsigtede relationer.
Din rolle: erfaren og resultatdrevet salgsledelse
Som salgschef for Cat Lift Truck får du det overordnede ansvar for at fremme maskinsalget af ét af vores hovedbrands gennem din egen kundeportefølje, eksisterende ProTruck-kunder samt gennem indsatsen fra et velfungerende og dedikeret salgsteam. Du skal sætte retningen samtidig med, at du selv danner relationer og arbejder operationelt med salg til kunder. Hertil skal du i dit team sikre vidensdeling og de rigtige værktøjer gennem værdibaseret ledelse.
Hertil vil du sammen med vores to andre salgschefer for vores øvrige brands skabe retningen for det overordnede salg i samarbejde med salgsdirektør René Bertelsen.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:
- Lede og udvikle et dedikeret salgsteam til gode salgsresultater af produktsortimentet fra Cat Lift Truck med fokus på både performance, udvikling og trivsel.
- Skabe personlige salgsresultater og vækst i din egen kundeportefølje.
- Styrke ProTrucks tilstedeværelse i markedet gennem netværksopbygning, relationsbaseret salg og værdiskabende dialoger.
- Skabe og implementere salgsstrategier i tæt samarbejde med direktionen.
- Pleje og udvikle salgsrelationer til nøglekunder, samarbejdspartnere og beslutningstagere i industrien.
- Sikre tæt koordinering med indkøb, service og marketing for en komplet kundeoplevelse.
- Udvikle salgsteamets kompetencer gennem vidensdeling, coaching, feedback og faglig sparring.
Hvem er du?
Først og fremmest er du en erfaren sælger, som forstår at opbygge kunde- og netværksrelationer, skabe tillid og holde momentum i lange salgsprocesser. Du har ledelseserfaring – gerne fra en teknisk branche – og trives i en kultur, hvor man spiller hinanden bedre og løfter i flok.
Vi forestiller os, at du har:
- Dokumenteret erfaring og indgående forståelse for B2B-salg, key account management og salgsledelse.
- En stærk personlig kundeportefølje, hvorfra du kan udvikle og udbygge salget af Cat Lift Truck gennem dine stærke relationer.
- Evne til at lede med både struktur og menneskelig forståelse.
- En coachende tilgang, hvor du motiverer og udvikler dit team.
- Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
- En stærk kommerciel profil – og evne til at skabe vækst gennem samarbejde.
- Bopæl i Midt- eller Vestjylland er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- En ledende position i en sund, ambitiøs og moderne virksomhed.
- Et uformelt arbejdsmiljø med en klar, fælles mission præget af gensidig respekt, godt samarbejde og humor.
- Høj grad af frihed med mulighed for at præge både strategi og kultur.
- Attraktiv lønpakke med bil og pension.
- Mulighed og udfordring i at skabe dine egne resultater med Cat Lift Truck i Danmark gennem et dedikeret salgsteam.
Lyder det som dig?
Send din ansøgning og CV via knappen "Ansøg". Emnefelt: Salgschef
Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler, så ansøg hurtigst muligt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgsdirektør René Bertelsen på: Tlf.: +45 2969 6666 eller på mail: rbe@protruck.dk
Alle indkomne ansøgninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt.
Om os
ProTruck A/S er en af de største leverandører på det danske marked indenfor intern logistik- og maskinløsninger. Vi har Danmarks bredeste produktprogram af gaffeltrucks, terminaltraktorer og skræddersyede transportløsninger – med agenturer som Cat Lift Truck, Heli og Kalmar –med et konstant fokus på service, fleksibilitet og partnerskab.
Det er dog ikke kun produkterne, der gør forskellen. Vi ved, at mennesker er den mest værdifulde ressource, hvilket danner grundstenene for kulturen og måden vi samarbejder på – både med kunder, leverandører og internt i huset. Vi mener, at høj kvalitet, holdånd og stærke grundværdier er det, der i sidste ende gør os til kundernes foretrukne samarbejdspartner.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.