
Er du en kreativ Schweizerkniv, som brænder for kommunikation, SoMe og kan lave grafiske sager?
– Så tilbyder vi en spændende Stilling hos ØsterBO, hvor du bliver del af et stærkt hold.
Kom og sæt dit præg på en spændende virksomhed i udvikling og bliv vores nye gode kollega:
Som marketingskoordinator hos ØsterBO bliver du del af en progressiv og spændende almen boligforening med 3500 lejemål med en lang og stolt tradition i Vejle. Vi har brug for en dygtig, selvstændig og initiativrig marketingskoordinator, som har styr på det kreative penalhus og erfaring med at drive kommunikation.
Du vil høre til i vores sekretariat, som står for at drive og koordinere mange tværgående tiltag. Du skal derfor synes, at det er spændende med en stor kontaktflade på tværs af vores organisation, og være opmærksom på betydningen heraf. Du bliver en del af en spændende kundeafdeling, som udover sekretariatet består af funktionerne økonomi, HR, IT og Kundecenteret, hvor vores udlejning og kundekontakt foregår fra.
Vi tilbyder en god og uformel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et tæt samarbejde blandt kollegaer samt et udviklende og inddragende arbejdsmiljø. Du får rig mulighed for at udfordre dig selv i en travl og spændende hverdag, som du selv er med til at præge. Og du får et afvekslende job med stor indflydelse på arbejdsopgaverne og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Vi har blandt andet brug for din hjælp til...:
- Udarbejdelse af mange forskellige tryksager og publikationer.
- Skabeloner, nyhedsbreve og præsentationer.
- SoMe – Content og planlægning.
- Vedligehold af vores hjemmeside sammen med et eksternt firma og gøre siden klar til webtilgængelighed.
- Ad hoc-opgaver i sekretariatet.
Det vil være alsidige arbejdsopgaver, som du vil løse i tæt samarbejde med kundechefen.
Vi forestiller os, at du:
- Er selvkørende og proaktiv.
- Har evnen til at fordybe dig, sans for detaljer og kan arbejde selvstændigt.
- Har et positivt sind, et godt humør og det falder dig helt naturligt at være en god afbalanceret del af arbejdspladsen.
- Synes det giver energi, at være del af en virksomhed, hvor tingene går stærkt.
Derudover forventer vi, at du:
- Har en bred marketingsbaggrund med en grafisk baggrund.
- Vil tage et medansvar for, at vi har en god arbejdsplads.
- Har lyst til at udvikle dig.
Vi er en virksomhed med noget på hjertet og meget vi gerne vil nå. Det skal du have lyst til at tage del i samt bidrage til vores åbne kultur, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar. Vores fokus er høj kundeservice, effektivitet i det vi foretager os, og at vi vil være en god arbejdsplads. Derfor tilbyder vi en arbejdsplads med gode og ordnede forhold, hvor vi også har fokus på at udvikle os sammen.
Vi glæder os til at høre fra dig:
Hvis du tænker, det lige er dig, som vi mangler, så glæder vi os til at høre hvorfor. Send derfor dit CV og resume til job@osterbo.dk mrk.: ”Marketingskoordinator”.
Vi vil løbende kigge på de indkomne ansøgninger løbende og ansætter når den rigtige er fundet. Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer, men vi kan være åbne for et lavere tidsantal.
Angiv gerne hvad du måtte ønske. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til kunde- og administrationschef, Linda Tranberg på ltr@osterbo.dk.