
Gruppeleder til Heavy Duty
Har du passion for præcision og håndværk i verdensklasse? Har du ledererfaring og brænder du for at skabe fremgang og motivation i et team? Hos Niebuhr Gears søger vi en fagligt stærk gruppeleder til vores Heavy Duty-afdeling – og måske er det dig, vi leder efter!
Om jobbet:
Som gruppeleder hos Niebuhr Gears vil du få ansvaret for at lede vores team i produktionen. Vi producerer tandhjul til vindmølleindustrien, der kan måle op til 7 meter i diameter. Du vil sikre, at arbejdet udføres med høj præcision og i tæt samarbejde med dit team. Din rolle bliver central i at sikre både kvalitet og effektivitet i vores produktion, og samtidig vil du aktivt tage del i det praktiske arbejde, når behovet opstår
Dine primære ansvarsområder:
- Daglig ledelse af teamet.
- Faglig sparring omkring spåntagning.
- Koordinering af arbejdsopgaver og sikring af optimal udnyttelse af ressourcer.
- Sikring af kvalitet i hele produktionsprocessen.
- Udvikling af medarbejdernes kompetencer og skabe en motiverende arbejdskultur.
- Optimering af produktionsflow og håndtering af tekniske udfordringer.
Vi søger dig, som:
- Har struktur og evner at få opgaverne løst.
- Har erfaring indenfor spåntagning, gerne med CNC-maskiner.
- Har erfaring med ledelse og evner at koordinere og prioritere i et produktionsmiljø.
- Er en teamplayer, der trives med at få mennesker til at samarbejde og præstere deres bedste.
- Har en analytisk og løsningsorienteret tilgang til opgaver.
- Er proaktiv, kvalitetsbevidst og klar til at tage ansvar for dit teams succes.
Vi tilbyder:
Hos Niebuhr Gears bliver du en del af en virksomhed med stolte traditioner inden for metalindustrien, hvor vi producerer højpræcisionsgear til verdensmarkedet. Vi tilbyder:
- En dynamisk hverdag med faglige udfordringer og udviklingsmuligheder.
- Et stærkt kollegialt fællesskab med engagerede medarbejdere.
- Muligheden for at være med til at forme fremtiden for vores produktion.
- Lønpakke, der matcher dine kvalifikationer, samt pensionsordning.
Vil du med på holdet?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvorfor du er den. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til job@niebuhr.dk – vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte; Michael L. Clausen på telefon 28431425.
Om Niebuhr Gears A/S
Niebuhr Gears er en af Skandinaviens førende producenter af tandhjul. Der er 115 engagerede medarbejdere i Ikast og 50 medarbejdere i Kina. Alle arbejder engageret og har fokus på løbende udvikling af virksomheden. Igennem de senere år har der været fokus på digitalisering af arbejdsgange og værdikæde samt Lean, så Niebuhr Gears til sta- dighed fremstår som en attraktiv og konkurrencedygtig samarbejdspartner. Hos Niebuhr Gears er medarbejderud- vikling i fokus, og der tilbydes flere personalegoder, bl.a. kantineordning og mange forskellige aktiviteter igennem personaleforeningen. Bygningerne er moderne, og der sættes pris på, at produktionsfaciliteter er præsentable og giver det bedst mulige arbejdsmiljø. Læs alle de fremragende ting om Niebuhr Gears, som er anerkendt som en attraktiv arbejdsplads i lokalområdet på: niebuhr.dk.