
Regnskabsansvarlig
Da vores nuværende bogholder har valgt at gå på velfortjent pension, søger vi nu en regnskabsansvarlig, der vil være en central del af vores administration og sikre, at økonomien altid er retvisende.
Ved opstart vil du de første 2 måneder skulle arbejde tæt sammen med vores nuværende bogholder, så du kan blive sat rigtigt ind i vores virksomhed.
Om os
Teknisk Installation er en solid og veletableret installationsvirksomhed med speciale i el, VVS og ventilation. Vi er 35 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at levere kvalitetsløsninger til vores kunder. Vi sætter en ære i at være ordentlige, løsningsorienterede og fremtidssikre – både i vores tekniske løsninger og i vores interne processer.
Dine primære opgaver
Som regnskabsansvarlig får du en bred rolle med ansvar for virksomhedens økonomi og administrative funktioner. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Daglig bogføring af leverandørfakturaer, bankposter og kontantudlæg i E-conomic
- Daglig bankafstemning og afstemning af kontoudtog
- Administration af regnskabsmail og håndtering af e-Boks, Skat og Virk.dk
- Klargøring af kvartals- og årsregnskab til ledelse og revisor
- Indberetning af moms, bygge-/anlægsstatistik og lønindberetning i Dataløn
- Håndtering af fejl-faktureringer og materialeregistrering i Minuba
- Dialog med leverandører om betalingsfrister samt inkassosager
- Udarbejdelse af ansættelseskontrakter og administration af personale i Minuba og Dataløn
- Beregning af lærlingelønninger samt ansøgning af refusioner (AUB, SDP, VL)
- Kontakt til Tekniq i forbindelse med personalejuridiske spørgsmål og advarsler
- Indberetning af arbejdsskader
- Optimering af systemer, processer og udgifter – med blik for automatisering og effektivisering
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med bogholderi og regnskab – gerne fra installations- eller håndværksbranchen
- Er rutineret bruger af E-conomic, Dataløn og Minuba (eller har lyst til at lære systemerne hurtigt)
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret, men også med blik for optimering
- Kan håndtere både klassiske regnskabsopgaver og HR-administrative opgaver
- Er selvstændig, ansvarsbevidst og trives med at have mange bolde i luften
Vi tilbyder
- En selvstændig og ansvarsfuld stilling i en sund virksomhed i vækst
- Et tæt samarbejde med ledelsen og stor indflydelse på dine arbejdsprocesser
- Mulighed for at præge og optimere arbejdsgange gennem automatisering og digitalisering
- En arbejdsplads med uformel tone, gode kolleger og fokus på trivsel
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
Praktisk
Arbejdsstedet er på vores kontor i Hillerød: Høgevej 5B, 3400 Hillerød.
Overenskomst hører under HK Installation.
Ansættelsesdato: 5. januar 2026.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt.
Hvis du kan se dig selv i rollen som regnskabsansvarlig hos Teknisk Installation, så send din ansøgning og dit CV til regnskab@tekniskinstallation.dk.
Ansøgningsfristen er 12. oktober 2025, men vi indkalder løbende til samtaler.
Du er velkommen til at kontakte Lise Skaaning på mail regnskab@tekniskinstallation.dk eller på telefon 7174 7832, såfremt du måtte have spørgsmål.