
Kontorassistent
Til vores administration hos KG Hansen i Grindsted, søger vi til snarlig tiltrædelse en kontorassistent med flair for IT og bogholderi.
Din arbejdsdag vil gå med:
- debitor-, kreditor- og finansbogholderi
- aconto og ratefakturering på vores igangværende sager
- lønkørsel af timelønnede medarbejdere
- support og vejledning i bl.a. SharePoint, Business Central (Navision) og Office pakken)
- korrektur og udsendelse af referater, entrepriseaftaler m.m.
- håndtering af byggetegninger, samt brug af tilhørende digitale værktøjer
- udarbejdelse og korrektur på prækvalifikationer
- diverse ad hoc-opgaver på kontoret
Din baggrund:
Du har sandsynligvis en administrativ uddannelse med flere års erfaring og kan genkende dig selv i følgende:
- erfaring med IT (primært SharePoint, Business Central (Navision) og Office-pakken)
- erfaring med lønbehandling
- har en relevant uddannelse
- er serviceminded og hjælpsom
- er udadvendt og har et godt humør
- er omhyggelig og engageret
- har gode skriftlige danskkundskaber
Hvorfor vælge KG Hansen?
Hos KG Hansen får du en hverdag i en veldrevet entreprenørvirksomhed med over 100 års erfaring, flere end 200 kollegaer – og masser af fremtid i sigte. Vi har afdeling i Aarhus og hovedkontor i Grindsted, hvor du får base i en organisation, hvor ordentlighed og faglighed går hånd i hånd.
Vi tilbyder dig et job med en afvekslende hverdag indenfor administration og økonomi. Du vil blive en del af et team med fem administrative medarbejdere på hovedkontoret i Grindsted, som foruden varetagelse af bogholderiet, også servicerer vores projektledere.
Du vil blive støttet i din udvikling og få attraktive ansættelsesvilkår med hensyn til løn, pension, sundhedsforsikring mv.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.
Interesseret?
Send os din motiverede ansøgning hurtigst muligt vi afholder løbende samtaler.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Dorthe Marcussen på tlf. 40 33 95 31.