
Supply Chain Coordinator
Har du et skarpt blik for detaljer og en evne til hurtigt at skabe overblik? Motiveres du af at finde de bedste løsninger og trives du med at håndtere flere forskellige opgaver på én gang? Så er det måske dig, vi leder efter til en spændende rolle i indkøbsteamet hos Chic Antique.
Vi søger en passioneret, energisk og erfaren Supply Chain Coordinator, der arbejder struktureret og bevarer fokus i en hverdag, hvor tempoet til tider er højt, og ikke alt kan planlægges. Du er målrettet og dedikeret til at sikre, at de rigtige varer når frem til den rette tid – og bidrager dermed til, at vores værdikæde fungerer optimalt.
Vi tilbyder
Hos Chic Antique byder vi dig velkommen i et stærkt fællesskab, hvor engagerede kolleger samarbejder tæt, og hvor vi har stort fokus på at være en attraktiv arbejdsplads. Sammen skaber vi en omfavnende kultur, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og der er plads til et godt grin i hverdagen. Vi er en virksomhed i konstant udvikling, præget af iværksætterånd, høje ambitioner og en evig lyst til at forbedre os.
Som vores nye Supply Chain Coordinator får du bl.a.
- En spændende fuldtidsstilling inden for Indkøb, med en høj grad af indflydelse
- Et fagligt stærkt team og de bedste kolleger – hverdagen er præget af et højt energiniveau, engagement, sammenhold, gensidig respekt og en fælles lyst til at nå vores mål
- Pensionsordning og sundhedsforsikring med gode vilkår
- 5 ugers ferie og 5 feriefridage
- Attraktiv personalerabat på hele Chic Antiques smukke sortiment
Dine primære opgaver
- Daglig kommunikation med vores leverandører i Fjernøsten
- Opfølgning på produktionen, samt godkendelse af layout og produktbilleder i forbindelse med afskibning
- Speditørkontakt i forbindelse med leverancer fra vores leverandører
- Varemodtagelse og godkendelse af fakturaer
- Kvalitetssikring, herunder certifikater og ajourføring af masterdata
- Opfølgning fra indkøbsmesser, herunder hjemtagelse af PQ samt varedata
- Godkendelse og hjemtagelse af vareprøver til fremtidige kollektioner
- Diverse ad hoc-opgaver i Indkøbsafdelingen
Vi forestiller os, at du…
- Har solid erfaring som Supply Chain Coordinator, eller fra en tilsvarende stilling
- Har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
- Har evnen til at tænke kreativt og samtidig bevare fokus på detaljerne i ordrer og vareprøver til kollektionen
- Trives i en organisation i udvikling og forandring, og er vant til at arbejde med deadlines
- Er ansvarsbevidst, struktureret og stærk til at skabe overblik
- Er energisk og en god teamplayer, der altid arbejder for og med dine kolleger og bidrager positivt til fællesskabet
Chic Antique er en dansk interiørgrossistvirksomhed, som i mere end 20 år har været i konstant udvikling. Vi designer, importerer og eksporterer boliginteriør til mere end 50 lande. Vores kontor, lager og showroom er samlet under ét tag, i smukke omgivelser i Holbæk, hvor dine cirka 40 nye kolleger står klar til at byde dig velkommen.
Hvad så nu?
Lyder ovenstående som noget for dig? Så vil vi glæde os til at modtage netop din ansøgning, CV, samt uddannelsespapirer og eventuelle referencer.
Send din ansøgning til job@chicantique.dk att. Lise Larsen
Ansøgningsfristen er d. 14. september 2025
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen?
Så kontakt gerne vores Teamleder i indkøbsafdelingen Lise Larsen på tlf. 26 85 70 00
Vi ser frem til at høre fra dig!
Chic Antique
Højvang 5 – 4300 Holbæk
E-mail: job@chicantique.dk
Att: Lise Larsen