Nümph A/S
Kolding

Marketplace Specialist med erfaring

Vil du være en del af en virksomhed, hvor både mennesker og resultater prioriteres højt?

Hos Nümph og Anerkjendt arbejder vi passioneret for at skabe mode, der inspirerer, men vi ved også, at succes begynder med et godt arbejdsmiljø. Derfor får du hos os både dygtige kolleger, stærke rammer og plads til at udvikle dig.

Nu leder vi efter en ambitiøs Marketplace Specialist, som vil være med til at løfte vores brands på internationale platforme som Zalando.

Om stillingen

Vi søger en engageret og struktureret Marketplace Specialist, som får det daglige ansvar for vores marketplace-salg i tæt samarbejde med vores eksterne servicepartner. Du bliver en nøglespiller i at sikre, at vores produkter bliver præsenteret optimalt og når ud til de rigtige kunder på tværs af platforme.

Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem marketing, logistik og salg, hvor din indsats er med til at løfte vækstmålene for forretningen. Rollen er både analytisk og operationel – du vil dykke ned i data og processer, men også have et tæt samarbejde med kolleger og partnere omkring eksekveringen.

Dine opgaver

Det totale ansvar for Marketplace indebærer alt omkring data i forhold til onboarding-processen, koordinering af billedemateriale med vores marketingsafdeling – og vigtigst af alt at opretholde de vækstmål, vi har sat for forretningen. Mere konkret vil du bl.a.:

  • Følge op på performance og sørge for supplering eller justering af varepakke
  • Udfylde og opdatere produktdataark til oprettelse af nye varer
  • Koordinere afsendelser med logistikafdelingen
  • Have dialog via mail og onlinemøder med vores servicepartner
  • Bidrage med input til kampagner og salgsaktiviteter på de enkelte platforme
  • Sikre, at vi altid lever op til marketplace-retningslinjer og deadlines

En stor del af kommunikationen foregår skriftligt – på engelsk – så du skal være komfortabel med det. Kan du også begå dig på tysk, er det et ekstra plus.

Hvem er du?

Du bliver motiveret af salg og resultater, men er samtidig struktureret og detaljeorienteret. Du trives med at have mange bolde i luften og evner at skabe overblik i en travl hverdag.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Som minimum har erfaring med Zalando Marketplace – erfaring med andre markedspladser er et stort plus
  • Har teknisk flair og hurtigt forstår systemer og processer
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og følger opgaverne til dørs
  • Er positiv, løsningsorienteret og samarbejdsstærk
  • Er komfortabel med engelsk i skrift og tale (tysk er en fordel)

Vi tilbyder

Hos Nümph/Anerkjendt bliver du en del af en international modevirksomhed med en uformel og dynamisk kultur. Vi lægger vægt på samarbejde, kreativitet og faglig stolthed – og vi tror på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Du får:

  • Mulighed for at præge vores vækst på nogle af Europas største markedspladser
  • Tæt samarbejde med passionerede kolleger i hele organisationen
  • Et arbejdsmiljø, hvor idéer og initiativer bliver værdsat
  • En stilling med plads til udvikling – både fagligt og personligt

Praktisk

Arbejdssted: Kolding

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Interesseret?

Send din ansøgning mærket “Marketplace Specialist” til Mette Østergaard Skytte på jobs@numph.dk hurtigst muligt.

Vi holder samtaler løbende – så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!