
Erfaren lønbogholder/regnskabsassistent
Vil du være med til at sikre korrekt og ansvarlig lønbehandling i en dynamisk og vækstorienteret organisation? Og har du en struktureret tilgang og solid erfaring med lønområdet? Så er det måske dig, vi søger til vores finansteam i Hobro.
Om os:
Frandsbjerg Invest A/S er et solidt familieejet moderselskab i kraftig vækst, som står bag en række virksomheder inden for landbrug, gartneri, produktion og teknologiudvikling. Vores aktiviteter spænder bredt, fra svine- og mælkeproduktion til udvikling af grøn energi, produktion af grøntsager og fremstilling af forarbejdet halm. Vi udvikler også nye teknologier med fokus på fremtidens bæredygtige løsninger.
Som lønbogholder får du en central rolle i at sikre korrekt og rettidig løn til vores medarbejdere. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi vægter ansvarlighed, præcision og god service højt.
Din primære arbejdsplads:
Du vil arbejde fra vores kontor i Hobro, hvor vi deler faciliteter med Eurowind Energy A/S. Nogle opgaver kan med fordel løses i de enkelte virksomheder.
Dine opgaver vil sammen med det øvrige team bl.a. omfatte:
- Udarbejdelse og kontrol af månedlig lønkørsel for et antal selskaber i koncernen
- Administration af pension, ferie, barsel, fravær og refusioner
- Håndtering af lønrelaterede spørgsmål fra ledere og medarbejdere
- Bidrage til udvikling og optimering af lønprocesser og interne kontroller
- Bogholderimæssige opgaver i almindelighed ved travlhed og afholdelse af ferie
Om dig:
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med løn, gerne i en kompleks virksomhed. Du arbejder struktureret og med høj præcision, og du trives i et miljø med højt tempo og forandring.
Du har måske en baggrund som lønbogholder, regnskabsassistent eller HR-lønmedarbejder., Det vigtigste er, at du er tryg ved at tage ansvar for lønkørslen fra A til Z.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Har kendskab til DataLøn (eller tilsvarende systemer)
- Har erfaring med refusion og lønadministration
- Er ansvarsfuld og omstillingsparat
- Har et godt øje for detaljen og flair for tal
- Er imødekommende og hjælpsom i dialogen med både kolleger og samarbejdspartnere
Vi tilbyder:
- Spændende og varierede opgaver i en virksomhed med højt til loftet og en flad organisationsstruktur.
- Lækker kantineordning.
- Fleksible arbejdstider.
- Konkurrencedygtig løn, der matcher dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Brian Thrane på brth@frandsbjerg.dk eller telefon 3045 6560.
Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”.
Om Frandsbjerg Invest A/S
Frandsbjerg Invest A/S er moderselskab for en bred portefølje af virksomheder, primært inden for svine- og mælkeproduktion, grøn energi og forarbejdning af halm. Vi driver vores virksomheder med fokus på teknologiske løsninger og veldokumenterede beslutningsgrundlag. Vi arbejder altid med bæredygtige og langsigtede løsninger i fokus, med optimering og udvikling som kerneelementer i alt, hvad vi gør.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.