
Barselsvikariat til kommunikation og formidling
Vil du have praktisk erfaring med kommunikation og være med til at styrke FGU Nordvestsjællands digitale udtryk? Vi søger en barselsvikar, der kan arbejde med vores hjemmesider, pressehistorier, sociale medier og grafisk materiale.
Hos FGU Nordvestsjælland får du et alsidigt job og bliver en del af et lille kommunikationsteam, hvor dine idéer hurtigt kan omsættes til handling – og hvor du får ansvar for konkrete opgaver, som bliver set og brugt af både elever, samarbejdspartnere og virksomheder.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Opdatere og vedligeholde FGU Nordvestsjællands hjemmeside og AGU Online’s hjemmeside.
- Produktion af indhold til sociale medier (Facebook, Instagram, LinkedIn) – tekst, billeder og mindre videoer.
- Skrive artikler og pressemeddelelser til interne og eksterne kanaler.
- Formidle de gode historier om elever, aktiviteter, projekter og samarbejder fra vores tre skoler i Holbæk, Fårevejle og Svebølle.
- Udarbejde grafisk materiale som plakater, foldere og invitationer for FGU’s tre skoler.
Din profil:
- Du er i gang med eller har en uddannelse inden for kommunikation, journalistik, medievidenskab eller lignende.
- Du har flair for at skrive levende og målrettet til forskellige målgrupper – og er nysgerrig på, hvordan man tilpasser sin formidling til både unge, samarbejdspartnere og medier.
- Du er nysgerrig og har lyst til at kontakte elever, medarbejdere og presse – og du motiveres af at lytte, stille spørgsmål og omsætte fortællingerne til inspirerende indhold.
- Du har interesse for visuel formidling, sociale medier og digital kommunikation.
Du tilbydes:
- Et fleksibelt job på 24 timer om ugen med mulighed for både hjemmearbejde og arbejdsdage på vores tre skoler.
- En varieret hverdag med opgaver, der styrker dine kommunikationskompetencer.
- Mulighed for at få ansvar og afprøve dine idéer i praksis.
- Et åbent og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel for unge.
Ansættelse
Ansættelsen sker på timeløn med udgangspunkt i 24 timer pr. uge. Ansættelse snarest muligt og gerne 15. september 2025. Stillingen er tidsbegrænset til og med juni måned 2026.
Det er en forudsætning at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang-videregående uddannelse.
Ansættelsen finder sted i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt cirkulære om organisationsaftale kontorfunktionær, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ansøgning/spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Stine Pallesen, tlf. 2527 1516.
Ansøgningsfrist senest den 11. september 2025.
Du søger stillingen via knappen ”Søg jobbet online” hvor du bedes uploade ansøgning, CV, dokumentation for indskrivning ved en læreanstalt samt relevante uddannelsesbeviser.
Om FGU Nordvestsjælland
FGU Nordvestsjælland er en selvejende institution, hvor du har stor mulighed for at være med til at sætte dit eget præg på fremtidens uddannelse for den målgruppe, der ikke går den lige vej til anden ungdomsuddannelse eller i job. Vi har fokus på en styrkebaseret tilgang til vores elever. Vi er en mindre skole med gode kollegaer og en god kultur. Se mere på fgunvs.dk.
FGU Nordvestsjælland har afdelinger i Holbæk, Fårevejle og Svebølle.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.