Scantago A/S
Roskilde

Servicekoordinator til Life Science/Health Care – bliv en del af Scantago A/S

Vil du have en central rolle i en virksomhed i vækst, hvor din indsats gør en reel forskel for både kunder og kollegaer? Hos Scantago A/S leverer vi avanceret udstyr, service, reparation, kalibrering og validering af autoklaver og vaskemaskiner til den farmaceutiske industri og hospitaler. Vi arbejder også med clean utility-systemer og frysetørrere – og vi søger nu en engageret Servicekoordinator, der kan holde styr på trådene i vores serviceorganisation.

Hvem er vi?

Vi er en moderne virksomhed i udvikling. I efteråret 2023 flyttede vi ind i vores nybyggede hovedsæde på Godtfreds Høje i Gevninge – 2250 m² med topmoderne lager, laboratorium, testfaciliteter, kontorer, kantine og fitnessrum. Vi er ISO 9001:2015 og ISO 14001:2015 - certificeret, arbejder under GMP-reglerne og er på vej mod en styrket indsats inden for ESG.

Hvad bliver din rolle?

Som servicekoordinator bliver du bindeleddet mellem kunder, serviceteknikere og vores interne organisation. Du sikrer, at vores serviceforretning kører effektivt og professionelt – og at vores kunder oplever kvalitet og fleksibilitet hver gang.

Dine primære opgaver:

  • Planlægning og koordinering af service- og reparationsopgaver
  • Tæt dialog med kunder og serviceteknikere for at sikre hurtig og effektiv handling
  • Opfølgning på opgaver og dokumentation
  • Samarbejde med lager om indkøb af reservedele og materialer
  • Bidrage til implementering af nye værktøjer og løbende optimering af processer
  • Støtte serviceteknikere, så de kan levere deres bedste
  • Fokus på bæredygtighed og optimal udnyttelse af ressourcer
  • Proaktiv i tilgang til opgaver og service
  • Fokus den positive kundeoplevelse

Kort sagt: Du bliver den, der får enderne til at mødes – både for kunderne og for holdet.

Hvem er du?

  • Du har erfaring med servicekoordinering eller lignende
  • Du trives med mange bolde i luften og daglig kontakt med både kunder og kollegaer
  • Du har gerne kendskab til GMP og kvalitetsstyring – måske endda erfaring fra Life Science/Health Care
  • Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk
  • Du arbejder struktureret, er serviceminded og har en positiv tilgang til opgaver og samarbejde
  • Du er stærk på IT-programmer og kan sætte dig ind i nye programmer

Frem for alt er du proaktiv, engageret og motiveret for at skabe værdi – både for kunderne og for teamet.

Hvad tilbyder vi?

  • En nøgleposition i en virksomhed i vækst
  • Et professionelt og engageret team
  • Mulighed for hjemmearbejde efter behov
  • Sundhedsforsikring, pensionsordning og løn efter kvalifikationer
  • Løbende efteruddannelse baseret på dine interesser og ambitioner
  • Nye, moderne faciliteter med alt fra kantine til fitness

Er du klar til næste skridt?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Service Manager Lars Paaske Jørgensen på tlf.: 53 60 70 49.

Send din ansøgning i Word eller PDF-format via QuickApply-knappen "Ansøg" senest 20. september 2025.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.