Fonden Sparta
Ikast

Vi søger nye medarbejdere

Har du interesse i at arbejde med nogle helt fantastiske unge mennesker, og samtidig hjælpe dem godt på vej videre i livet, så hører vi rigtig gerne fra dig.

Målgruppen hos Fonden Sparta er sårbare unge mennesker, der ofte har oplevet massivt omsorgssvigt og/eller (udviklings-) traumatisering med dertilhørende udfordringer.

Der kan være tale om svære og udtalte følelsesmæssige skader, der har medført, at beboerne ofte har svært ved at regulere sig selv, samt indleve sig i egne og andres følelser, grænser og normer.

Der er tale om en stilling som fastansat, på vores botræningsafdeling i Bøgildparken Ikast. Samt et par stillinger som vikar, på både afdeling Bøgildparken og afdeling Højris. Alderen for nuværende borgere på afdeling Bøgildparken er 16,5 - 21 år, men vi har godkendelse op til det 23. år. Aldersgruppen på afdeling Højris er 12-17 år.

Du skal...

  • være interesseret i at gøre en forskel for de unge mennesker, der er indskrevet på afdelingen.
  • besidde det helt rigtige menneskesyn, og have hjertet på rette sted.
  • have lyst til at arbejde et sted, hvor det til enhver tid, er den unge, der er i fokus
  • have en god energi og humor, samt kunne bevare det rolige overblik, når det går stærkt.
  • have styr på dit bagland, have levet liv, livserfaring og en sund bagage med dig.
  • være fleksibel samt psykisk robust.
  • kunne arbejde struktureret, samtidig med at du kan agere i nuet og handle i nyopståede situationer.
  • have viden og erfaring indenfor dokumentation, herunder meget gerne udfærdigelse af pædagogiske statusrapporter, opfølgningsnotater og behandlingsplaner.
  • være indstillet på at deltage i kurser/efteruddannelse.
  • være klar til at arbejde i fast rul med 7-8 fastansatte kolleger og et mindre antal vikarer.
  • have lyst til at arbejde både dag, aften og weekend (ca. hver anden weekend er berørt af en vagt)
  • have kørekort.

Vedr. stillingen som fastansat:

Du skal være færdiguddannet pædagog eller lignende.

Vedr. stillingen som vikar:

Du skal være pædagogstuderende eller lignende, alternativt have andet faglig relevant arbejde, eller erfaring. Vi forventer du kan have to-tre vagter hver 14. dag.

Fonden Sparta kan tilbyde dig:

  • At støtte, guide og udvikle nogle helt fantastiske unge mennesker på deres vej videre i livet
  • Et arbejde med udgangspunkt i mentaliseringsbaseret pædagogik
  • Grundig oplæring i såvel det pædagogiske samt i dagligdagen på afdelingen
  • Dygtige og engagerede kollegaer samt et godt arbejdsmiljø
  • Kurser, efteruddannelse og supervision af forskellig art
  • Varierende arbejdstider: dag-, aften-, weekend- og nattevagter
  • Vagtplan indeholdende længere friperioder
  • Ansættelse som fast personale eller vikar

Tiltrædelse: 1.10.25 eller jf. aftale.

Yderligere information kan fås hos Lotte Sjørslev Frandsen på mail ls@fondensparta.dk

Du kan se mere omkring Fonden Sparta på www.fondensparta.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.