Holmsø Boligresorts
Silkeborg

Marketingchef til Holmsø Boligresorts

Er du både strategisk og eksekverende – og trives du med at tage fuldt ejerskab for marketingindsatsen? Så er du måske vores nye marketingchef.

Holmsø Boligresorts er et nytænkende boligkoncept for ”Aktive voksne 55+ – det første af sin slags i Nordeuropa. Vi driver i dag to boligresorts (Holmsø Silkeborg og Holmsø Herning) med lejeboliger og adgang til ekstraordinære faciliteter som pool, wellness, fitness og café – og vi er i vækst. Vi udruller nu konceptet i flere større byer og søger en marketingchef, der kan løfte brand, efterspørgsel og udlejning – uden personaleansvar, men med det fulde ansvar for marketingdisciplinen i tæt samarbejde med direktør Jonas Dørken.

Vi er samtidig i gang med at opbygge et stærkt branding-univers omkring Holmsø og Jonas Dørken (kendt fra landsdækkende TV). Du bliver nøgleperson i at omsætte strategi til indhold, kampagner og målbar effekt.

Dit ansvar (uden personaleledelse)

  • Eje den samlede marketingplan: strategi, kanaler, KPI’er, budget og rapportering til ledelsen
  • Brand & positionering: videreudvikle Holmsø som ”boligresort for aktive voksne 55+” med tydelig, konsistent identitet
  • Content & fortællinger: planlægge og producere (selv/med bureau) video, foto og tekst – inkl. short-form/reels med undertekster
  • Kampagner & performance: planlægge, eksekvere og optimere betalte og organiske indsatser (SoMe, søgning, nyhedsbreve m.m.)
  • Website & konvertering: løbende opdatering af holmsoe.dk, landingssider, tracking, A/B-tests og lead-/venteliste-flows
  • Materialer: ansvar for nye brochurer, infomateriale, OOH/print m.m. (i dialog med grafisk bureau)
  • PR & kommunikation: pressehistorier, mediedialog og koordinering af interviews/omtale
  • Events & infomøder: planlægning og koordinering ifm. nye byer og lokale aktiviteter
  • Samarbejde & stakeholdere: tæt sparring med Jonas Dørken samt styring af eksterne bureauer/leverandører

Rollen er hands-on: Du planlægger, producerer, publicerer og måler – og tager ansvar for, at boligerne bliver udlejet, og at kendskabet vokser.

Vi forestiller os, at du

  • Er proaktiv, selvkørende og struktureret – trives i en rolle med stort ansvar og høj grad af eksekvering
  • Har stærk erfaring med contentproduktion (video/tekst) og digitale platforme (SoMe, hjemmeside, nyhedsbreve)
  • Er idérig og kan omsætte strategi til målbare aktiviteter – du arbejder naturligt med KPI’er, tracking og optimering
  • Har visuel sans og solid skriftlig formidlingsevne på dansk
  • Har erfaring med at lede projekter og samarbejde med bureauer – uden at have personaleansvar

Vi tilbyder

  • En nøglerolle med stor frihed og ansvar – uden personaleledelse, men med ejerskab for fagområdet
  • Mulighed for at sætte dit aftryk på et unikt boligkoncept i vækst
  • Tæt samarbejde med ledelsen og dygtige eksterne partnere
  • En hverdag med både kreativitet, strategi og tydelig forretningsnær effekt

Arbejdsplads: På vores kontor i Hårup, øst for Silkeborg Stillingen refererer til: Direktør Jonas Dørken

Sådan søger du

Vil du være med til at forme fremtidens boligresort for aktive voksne 55+? Send din ansøgning og CV – gerne inkl. et kort videolink, hvor du præsenterer dig selv – via knappen "Ansøg".

Spørgsmål? Kontakt Jonas Dørken på 30 14 94 93.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.