
Software QA og Level 3 Support
Er du drevet af at forstå udfordringer helt til bunds og komme i mål med en innovativ løsning?
Motiveres du af at bygge og vedligeholde innovative tekniske test-opstillinger, som kan presse vores produkter til grænsen?
Er du nysgerrig på hvordan man kan implementere og udnytte AI som værktøj i hverdagen?
Hos Doms får du:
- En hverdag, hvor du fordyber dig i dine opgaver og har tid til at sikre høj kvalitet af din analyse og løsning.
- En plads i et specialistteam med dygtige og erfarne kolleger, hvor tæt sparring er en naturlig del af vores dagligdag.
- Fleksible vilkår med stor vægt på ”work/life balance”, samt en attraktiv lønpakke inklusive pensionsordning og sundhedsforsikring.
Velkommen til Doms – en vigtig brik i den grønne omstilling
Vi er den ledende leverandør af forecourt controllers, som bruges på tankstationer til at integrere en bred vifte af teknisk udstyr, såsom brændstofdispensere, betalingsløsninger og kasseterminaler i butikken og har installationer i over 120 lande verden over.
I samarbejde med vores moderselskab arbejder vi aktivt for den grønne omstilling inden for alternative brændstoftyper, herunder el-teknologi og brint.
Vi er en udviklingsafdeling på omkring 20 medarbejdere fordelt på flere teams: forretningslogik-software, platform-software, et support-team med fokus på QA samt et mindre projektteam.
Et team du kan udvikle dig i
Du bliver en del af vores support- og QA-team.
Vi arbejder i et agilt miljø, hvor du:
- Er med fra design til implementering af nye løsninger i samarbejde med vores udviklere
- Sikrer at løsningerne er gennemtestede
- Sikrer at løsningerne kan supporteres, når de kommer i marken
- Sikrer at der findes tilstrækkelig dokumentation både til kunder og til os selv
- Sørger for at vi altid kan vedligeholde og gerne løfte kvaliteten af vores produkt
- Holder vores test lab opdateret
- Vedligeholder og udbygger vores faste testopstillinger
- Indgår i vores Level 3 support arbejde
- Yder specialiseret support på ekspertniveau til vores mange globale Level 2 support enheder
- Udfører teknisk træning til Level 2 og Level 1 support teams rundt om i verden
- Rejser måske en uge eller to om året, for at undervise eller for at yde support til pilot installationer
Det største succeskriterie for vores controllere, er at kunderne ikke ved, at de er der. Det er også derfor, at kvaliteten i vores arbejde er så vigtig. Og du er med til at sikre, at den standard forbliver på sit høje niveau.
Analytisk og kvalitetsbevidst QA’er med gåpåmod
- Du har en teknisk uddannelse med kompetencer indenfor elektronik, datakommunikation eller lignende
- Du kan forstå avancerede systemarkitekturer
- Du er enormt interesseret i ny teknologi, og du er gerne lidt af en ”gadget freak”
- Du er hjemmevant med Linux, Windows og PC’en som værktøj
- Du taler og skriver dansk og engelsk flydende
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte QA & Support Manager, Kim Petersen på mail kim.petersen@invenco.com.
WHO IS INVENCO by GVR
DOMS is part of Invenco by GVR which is a dynamic and innovative force in the technology-driven retail solutions. Born from integrating groups within the Gilbarco Veeder-Root network and the strategic acquisition of technology companies worldwide, our foundation is built on tech expertise. With a diverse set of industry leaders including Orpak, Invenco, Insite360 & GVR, we have formed a network of excellence. Our team members are located in over 20 countries and we are proud of the global diversity of our teams.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.